United States or France ? Vote for the TOP Country of the Week !
Det manglede jo i Grunden blot, at ogsaa Luften skulde gøres uren af menneskeligt Kævl, menneskelig Stræben at Blikket ikke mere kunde dvæle uforstyrret i den blaa Himmel eller følge de drivende Skyers Leg ... ... Kunde man blot finde paa noget, der for bestandig gjorde en saadan Verdens-Vandalisme umulig! Nede paa Jorden burde Menneskene blive. Der lod Livet sig leve trygt og smaat.
Men saa hævede hun Blikket, og seende ham stift ind i Øjnene sagde hun med et ubeskriveligt Smil: "Og om saa var" ... Et Sekund knustes William under Haanen i dette Svar. Saa knyttede han Haanden og han hvislede Ordene frem: "Jeg slaar Dig." "Ja hvis Du turde" ... deres Blikke mødtes ... hvilede i et Nu i hinanden. William slog Øjnene ned. Men et Øjeblik efter løftede han Blikket igen.
Appel havde talt om Viborg og dem derhjemme. Nu laa han med lukkede Ojne. Henne fra Vinduet horte man den Saaredes Stemme, der udtalte alle Bogstaverne, ligesom om han stavede. Appel slog Blikket op: -Aa De ved ikke, hvor hun har konne Ojne, sagde han og saa op mod Lampens rolige Lyskreds, mens han smilte. Lidt efter sov han, og Tine rejste sig stille. Hun gik hjem til Skovridergaarden.
Hun havde løftet Blikket og betragtede sin faldne Mands Billede over Sofaen: -Det bliver altsammen revet op igen, paa en Dag som denne; og det er, som om man maatte opleve det igen. -Ja, sagde Hans Excellence: han gav Livet.
Hvad man siger saadan i en Samtale, kan aldrig rives ud af sin Sammenhæng. Jeg sagde forresten han løftede Blikket fra Hattepullen at ... Ja der blev Tale om Dem og saa sagde jeg: At De vilde aldrig kunne bukke under for en Trivialitet men De kunde maaske nok begaa en Forbrydelse ... I den Sammenhæng var det kun en Kompliment. -Ser De, der har De jo Forbrydelsen!
Men jeg blev saa forvirret, da det pludselig gik op for mig, at det var Dem, som jeg skulde være sammen med. Hun saae naivt spørgende paa mig, blev saa pludselig ganske rød og vendte Blikket bort. Med alt dette var jeg saare veltilfreds. Paa Gjensyn altsaa, jeg maa endnu en Gang op paa mit Bjerg og hente Nøglerne, det gik jo heller ikke an, at vi kom sammen,
Porten lukkede sig straks efter ham igen, og de hørte ham ride over den ydre Gaard og dundre ud paa Vindebroen. Da der var bleven stille i Gaarden, vendte Kongen sig paa Trappen for at gaa ind. Han stod og sagde noget til sig selv. Da fik han Øje paa Jakob og Ide. Hvad er I for to? spurgte han og gik ned fra Trappen med Blikket rettet gennemtrængende paa dem.
Hun smilede og rakte ham Hænderne. -Aa, Deres Naade Konferentsraaden tog ikke Øinene fra hende De vil ikke mærke det saa lille en Formindskelse. Blikket gled bort: Naar det ikke kan være andet, sagde hun. Og hun betragtede igen sine Hænder og smilede: Mine stakkels Fingre, Konferentsraad. De er uden Barmhjertighed. -Hvor kan De sige det? -Nu kommer jeg igen iaften. Hun led frygteligt om Dagen.
Det gav et Ryk i William, han blev purpurrød, mens han stirrede paa Hoff. Forfatteren besvarede Blikket. Saa slog William Øjnene ned, hans Træk var blevet graa, og der gik en Trækning over hans Ansigt. Men han havde intet at svare. Han vidste, Hoff talte Sandhed. Forfatteren vilde lægge sin Haand paa hans Skulder, men William rystede den væk, blev ved at gaa ved Siden af ham med bøjet Hoved.
De hørte begge Bais Aandedrag; et summende Insekt, som de fulgte med Blikket op mod Kronens grønne; og Fuglene, der kvidrede, saa nær, saa fjernere. -Sover De? hviskede Katinka. -Ja, sagde Huus. De sad igen. Huus lyttede, rejste sig saa varsomt og gik frem. Ja, hun sov. Hun saa' ud som et Barn med Hovedet paa Siden og Munden lidt aaben til et Smil i Søvne. Huus stod længe og saa' paa hende.
Dagens Ord