United States or North Korea ? Vote for the TOP Country of the Week !
Maa jeg spørge, opdagede De #det#, da De var gaaet herfra?« »Ja, heldigvis « »Og har beholdt den indtil nu!« » Ja, siden i Aftes, Hr. Kammerherre! Ministeriet holder jo ikke aabent om Natten « Kammerherren stirrede paa ham, der var noget i hans Væsen og Stemme, som »Hvad Fanden ! Grev ...?« »Ganske rigtigt, Hr. Kammerherre!« afbrød den maskerede Detektiv og tyssede med Tegn og underlige Blikke.
Men de kom endrægtigt til ham og fik Blastus, Kongens Kammerherre, på deres Side og bade om Fred, fordi deres Land fik Næringsmidler tilførte fra Kongens Land. Men på en fastsat Dag iførte Herodes sig en Kongedragt og satte sig på Tronen og holdt en Tale til dem, Og Folket råbte til ham: "DeterGudsRøstog ikke et Menneskes."
Fra nu af, syntes han, burde disse Møder gjentages hvert Aar; han mente endog, man kunde udvide dem til at omfatte alle dem, der havde været 50 Aar Student, og i 1890 stiftede han i Forening med Kammerherre Wolfhagen, den tidligere Minister i Slesvig, en saadan Forening med Navnet Academicum, der skulde samles en Gang om Aaret.
Og om man kunde faa en Drueart her i Landet. Faderen havde hjemme paa "det hvide Hus" enkelte Aar haft mange Druer. -Og der er jo Tider, sagde Kammerherre Urne, der blev i sin egen Tankegang: hvor man ikke arbejder.
-Vi har det godt, sagde Hans Excellence al Talen om hans Befindende var en Afsky for ham og gik frem mod Kammerherre Urne, en lille Herre, spinkel og med studset Skæg, af Udseende som en General og før "Tabet" Overpræsident i Kiel. -Jeg vilde dog se Dig, kære Ven, sagde Kammerherren: da jeg var inde fra "Ensomhed".
Han læste paa Dørene. Det var lutter fine Folk, paa anden Sal en Kammerherre, paa første en Lehnsbaron. Nede paa Døren i Stuen var der en stor Messingplade, Navnet var meget snirklet, og William bukkede sig for at læse det. Grevinde jo, der stod Hatzfeldt. "Boede hun her det vidste han ikke?" Han smøgede Kraven op og gik langsomt ned ad Trappen ud i Porten.
Hans kongelige Højhed indviklede Kammerherre Urne i Samtalen og kammerherren sagde mens al anden Tale blev meget stille og der paa Gulvet blev et tomt Rum omkring Hans kongelige Højhed, Excellencen, Kammerherren og Kadetten angaaende sit Arbejde, at det var Udviklingen af Hertugernes Forhold til Tronen, som beredte Vanskeligheder.
-Ja, sagde Kammerherre Urne, der stod hos de andre, som vedblev at tale om Goethe: helst af alt vilde jeg have set Goethes Møde med Bonaparte. -Det var uforglemmelige Dage, de i Weimar, sagde Hendes Naade til Ministeren.
Nina var frygtelig. Hun havde stoppet sit Lommetørklæde ned foran paa Brystet og sagde til Kammerherren: -Kammerherre, se ikke paa mig, Fru Franck siger, jeg er meget for nedringet. -Nina, raabte Mama gennem den halve Sal. Men "Møllerne", de fløj, og Inga Ferder dansede, med den blaa Garnering slynget om Armene, medens Nina lod Hofjægermesteren binde sine Sko midt paa Gulvet: -Nina, raabte Mama.
De andre stod alle forfjamskede, midt paa Valpladsen; Kapellanen vilde, stille, bag om Bordet, naa Majestaetens Billede men slap det: Bispen havde set. -Og De ogsaa, Hr. Kammerherre, sagde Bispen blot og vendte sig.