United States or Bahrain ? Vote for the TOP Country of the Week !
Becker var kommet for at faa Charlots Kuffert pakket. -Charlot, sagde han. Jeg har sparet nogen Penge til Dig... Det er noget forstaar Du, Hr. Theodor Franz og Din Fader véd det ikke jeg har faaet Lokalerne billigere, ser Du det er et tusind Mark. -Tusind Mark til mig rigtig til mig... Charlot saa Pengene. Er de til mig?
Det har vaaren Trillebøren; hun trænger til Smørelse. Hidialla, hidia ... begyndte Frøkenen at nynne for at friskne paa den Gamles Hukommelse ... Men i det samme blev Døren ud til Møddingen revet op, og Lig-Johanne ravede halvdrukken ind: Jeg skal ha' no'en Penge, Jens! sagde hun uden Hilsen og Indledning.
Og Adolf havde taget dem med en Floskel: »skønt det egentlig ikke behøvedes«. Da han havde faaet Tøjet paa for at gaa, vendte han dog pludselig om og gik ind og kyssede den »Gamle«. Hun var saa glad: maaske det dog kunde lette lidt for Konstantin tænkte hun. ... Nej, Penge var der ikke mer ... Men hans Tanker søgte om Værdier, Ting at gøre i Penge, noget, hvorpaa man kunde faa penge....
Kan begge disse Spørgsmaal besvares med Ja, saa har Landet og Staten faaet fuld Værdi for de Penge, Forsøget har kostet, selv om Rødding-Høiskole maatte gaae ind af Mangel paa Understøttelse. For at Læserne da selv kunne dømme, skal vi søge at gjøre dem bekjendte med Høiskolens Indretning og med de Resultater, den har givet.
Han bar et dovent-forbavset Nag til de Folk, der gik rundt og tjente Penge. -Og Vilhelmine, der er hjemme fra Unsgaard, det gode Hjem.... Fru v. Eichbaum spiste igen: Men først rejser de i Jylland og ser paa Gaarde. Der var stille lidt igen, til Karl sagde ligegyldigt, for at sige noget, og mens Julius bød ham af anden Ret: -De kunde jo købe "Ludvigsbakke".
-Hvilket? spurgte han. -En Brillantsnor. Konferensraaden flyttede sit Øje: -Penge er bedre, sagde han: saadanne Stene kan synke i Værdi. -Ja, Hr. Konferensraad. Konferensraaden drejede Hovedet: -Skærmen, sagde han. Hr. Hansen satte Skærmen over Lampen. -De kan gaa. Den store Dør gik op. Det var Hofjægermesterinden, der kom ind og stod midt i Stuen: -Hvad er her foregaaet?
Du kan tro, vi skal tjene Penge! ... Og naar vi saa faar Gigt og Podagra, saa kan vi jo købe Hvidgaard tilbage og køre rundt her i Rullestol til vore Dages Ende. Saa har vi da i det mindste levet ! Men Palle rystede smilende paa sit Vildmandshoved: Nej, nej, lille Mona, det gaar ikke; det forstaar jeg mig ikke paa ... Og jeg vil ogsaa helst beholde Dig for mig selv!
Og den rare gamle Hertz, der blev saa bekymret han følte aabenbart Ansvar ved saaledes at have faaet os ud paa Eventyr. Ja, naar det er for sent, kan man sagtens angre. Jeg havde heller slet ikke tænkt paa, at jeg uden Tilladelse disponerede over din Pung, at du maaske ikke havde Penge nok hos dig og kom i Forlegenhed. Alt det var meget urigtigt.
Han spurgte, hvad Klokken var, og Karlsen gik. Der gik det ene Kvarter efter det andet, og der kom ingen Penge. Karlsen gik hen og bankede paa Kontordøren. Der blev ikke svaret, og han tog i Døren og mærkede, den var laaset af.... Min Ven holdt inde og tav noget. -Ja, du, det var sket. Den stakkels Fader havde havde ikke villet overleve sin Ruin og sin Skam
"Ikke engang naar man er en Eventyrerske som jeg?" spurgte jeg. "En hvad?" "En Eventyrerske," svarede jeg. "Folk synes at blive saa forundrede, naar jeg siger det! Men jeg maa være det, kan De nok indse, fordi Fru Carruthers ikke efterlod sine Penge til mig, og i den Bog, hvori jeg læste om det, stod der, at man var det, naar man havde smukke Klæder, og og rødt Haar og saadan noget og intet Hjem."
Dagens Ord