United States or Egypt ? Vote for the TOP Country of the Week !
Men saa hævede hun Blikket, og seende ham stift ind i Øjnene sagde hun med et ubeskriveligt Smil: "Og om saa var" ... Et Sekund knustes William under Haanen i dette Svar. Saa knyttede han Haanden og han hvislede Ordene frem: "Jeg slaar Dig." "Ja hvis Du turde" ... deres Blikke mødtes ... hvilede i et Nu i hinanden. William slog Øjnene ned. Men et Øjeblik efter løftede han Blikket igen.
Han vidste, han var udvalgt, saadan noget vidstes ... men hvorfor kunde de andre da ikke tro? hvorfor stod han alene? hvorfor var de vantro, de, som dog stod ham nærmest? Hvorfor troede ingen, slet ingen? han var saa alene med sit Haab. De maatte tro, han længtes saa ubeskriveligt, han tørstede saa forfærdeligt efter at blive troet
De to unge er ene i den store, halvmørke Dagligstue, hvor kun en enlig Lampe brænder paa et lille Bord henne foran Sofaen i Krogen ved Kaminen. Jeg glæder mig ubeskriveligt til, at Karen kommer herover i næste Uge! siger Baronessen hun vil have godt af at være paa Landet!
Han fortalte hende alt, en barnlig hengiven Fortrolighed, der intet skjulte; han laa paa Panterskindet med Hovedet i hendes Skød, mens hendes bløde Haand gled hen over hans Kinder, og naar han løftede Ansigtet, kunde han møde hendes Blik, saa mildt, saa ubeskriveligt ømt. "Kys mig," sagde han, og hun lagde Armene om hans Hals og kyssede hans Pande.
-Jeg horte om Deres Sorg, og saa vilde jeg dog se herind, sagde Biskoppen langsomt og mildt og tog begge hendes rystende Haender: Stakkels Barn Deres stakkels Barn. Madam Bolling loftede Ojnene imod ham, og et ubeskriveligt Smil lagde sig som et pludseligt Lys over hendes Ansigt. -Aa Gud, aa Gud, mumlede hun og kyssede hans Haender. Bispen tog dem bort og traadte hen til Tine.
Martens fulgte bagefter, talende uafbrudt med sig selv i en mumlende og utydelig Tone. Oppe paa Torvet gik Herluf hjemad, trykket tæt ind mod Husene. Pludselig fo'r han sammen og blev et Øjeblik staaende: Det var et Ansigt Fru Martens', der dukkede frem fra Skyggen i en Port, bleg, med et ubeskriveligt Udtryk af Had i de opspilede Øjne.
Han bad ikke, men noget ubeskriveligt, som en tyngende Haand, tvang ham ned paa denne Sten, og hans hele Væsen gled ud i en bedøvende Andagt