United States or Mexico ? Vote for the TOP Country of the Week !
Stephensen hvor kan De sige det nydelige Maleri vi havde den Gang slet ikke noget andet med Farver det vil sige, her var nok et med to smaa Børn i en Baad og jeg syntes saamænd, det var rigtig kjønt, men Minna vilde ikke tillade, at det var her, saa jeg maatte tage det ind i Sovekamret .... Naa, senere var De jo saa god at sende det deilige Billede her over Sophaen .... Men Minnas Billede, nei, det maa De ikke sige man kan da ogsaa tydelig se, hvem det skal være
Det saae jeg ganske tydelig, skjøndt mine Øine vare fæstede paa Minnas, der ufravendt betragtede mit Ansigt. I deres vidunderlige olivenbrune Dyb bemærkede jeg et gyldent Lysglimt, som bestandig blev mere tindrende. Jeg forstaar, sagde hun eller snarere hun aandede de to Ord ud, næsten uden at bevæge Læberne. Men nu vil jeg naturligvis forandre mine Planer.
Fader ligger i en Døs nu, derfor løb jeg herhen .... Kom med hjem, Fenger! og bliv hos os inat, jeg veed, det vil glæde Fader at se dit Ansigt Han havde Taarer i Øinene. Jeg greb hurtig min Hat og slukkede Lampen, i det samme som han fik Øie paa Minnas Billede. Nei, hvor yndigt!
Jeg er i Stand til meget for Minnas Skyld, men kalde den Latterlighed over mit Hoved at gaa om som en ægte patenteret dansk Forlovet nei! Meget vel De har altsaa ogsaa Deres Principper. Det er kun Skade, at da Forlovelser ikke er stort anderledes beskafne i Tydskland, har hendes tydske Hjerte og Forstand maaske ikke tilfulde kunnet vurdere denne Bevæggrund.
»Minnas uforlignelige Skjønhed og englelige Sind overvandt dog alle hans Betænkeligheder« jeg husker Sætningen ordret endnu. Jeg bladede om, slog op hist og her næsten overalt Minna: hun seilede paa en Bjergsø i Maaneskin klædte sig paa til Bal sank grædende og sødt blussende i sin Moders Arme. »Er denne Bog ledig?« spurgte jeg Udlaaneren, der kom med Musketererne.
De gunstige Omgivelser, Ensomheden ere komne til og saa det tvivler jeg aldeles ikke om mange fortræffelige og elskværdige Egenskaber hos Dem selv Kunde vi ikke lade det være nok med den Passiar, udbrød jeg og reiste mig pludselig. Jeg forstaar jo meget godt Deres Mening, men hvad Fanden skal jeg med den? Jeg anerkjender ikke, at De har nogen Ret til at optræde som Minnas Formynder.
Der vrimlede af pyntede Folk. Minnas Dragt var tarvelig, skjøndt ikke #saa# tarvelig, at den blev paafaldende, men mange Blikke vendte sig efter hende. Hun var for bevæget til at mærke det og generes deraf. Vi traadte udenfor paa en Balkon, hvor en mild Sommerluft slog os velgjørende imøde.
De stod lige ved den lille Lampe, og jeg kunde se, at Minnas Ærgrelse over at blive beskjæmmet i sin Sikkerhed, havde en haard Kamp at bestaa med en Glæde, som lykkeligvis ikke var mig uforklarlig. Hun syntes med Villie at undgaa mit Blik. Der er Tid nok, den kommer ganske sikkert han har blot ikke vidst rigtig Besked .... Se, er det ikke den derude?
William kendte dem alle, han nikkede, koketterede med et Par Damer, slog ud med Haanden for at strejfe Minnas Kaabe. Han vekslede et Par Ord med Lund, som spurgte, om de skulde træffes om Aftenen. Det kunde være. I Boulevard-Theatret ... Det var en ny Chansonette-Debut. Lund havde set Damen i Ritters Hotel "Det skal blive morsomt at faa noget nyt," sagde William.
Jeg betalte med Fornøielse min Bøde saa rigelig, at der foruden »Prisepenge« til den Rødskjæggede ogsaa blev en Drikkeskilling for de Andre, men det er ikke usandsynligt, at Minnas Nærværelse havde nogen Indflydelse paa min Gavmildhed.
Dagens Ord