United States or Hong Kong ? Vote for the TOP Country of the Week !
Han saá langs Balustraden Stolene var stillet op paa Bordene, de halvskidne Duge laa bredt derover ... De kunstige Palmer struttede døde op i deres Majolikapotter. Franz havde ingen Tanke, følte ingen Smerte. Men i hans Sind kom der op noget som en bedøvet Forbavselse over, at dette var Livet. Lampeslukkeren havde glemt sin lange Stige igaar, da han slukkede.
Da Faderen kom ind til sig selv, tændte han, og mens han gik rundt og varmede lidt Kaffe og tog Brød frem, skævede han til Slagbænken. Saa med ét slukkede han Lyset, og han sad og fandt Munden i Mørke og krøb saa i Seng. Men han laa og kastede sig, og megen Søvn fik han ikke. Om Morgenen stod han op, før Drengene vaagnede, og han gik over Gangen ind til Nabomadammen i Køkkenet.
Han nikkede over sin Protokol: Men han vilde vente til efter den første, naar Gagen faldt. Ida havde gemt en Meldeseddel til om Aftenen. Da hun kom, havde Karl Tøjet paa og stod under Gasblusset: -Er din Mo'r saa kommen, sagde hun. -Ja, sagde Karl, der havde faaet Seddelen, og han slukkede. -Du maa undskylde. Pus, men jeg har s'gu saa travlt. -Tror Du, jeg skal gøre Visit, sagde Ida fra Mørket.
-Det er snart brændt ned, sagde Katinka og slukkede. Lysene begyndte at brænde ned et efter et, og Træet blev mørkt. De sad, helt vaagne igen, og saa' paa det slukkede Træ kun et Par Lys brændte svagt endnu. De blev begge grebet af den samme stille Sørgmodighed ved at se paa de sidste smaa Lys, det var, som de kun fremhævede det mørke, døde Træ. Frøken Jensen begyndte at tale.
Bai og Lille-Bentzen smaasov i Kontoret. Katinka og Jensen sad i Stuen, hvor Træet brændte ned. Lille-Jensen nikkede i Blundet og stødte Hovedet mod Klaveret.... Katinka saa' paa det slukkede Træ. Hendes Haand gled sagte hen over Huus' Depesche, som laa i hendes Skød. Vinteren gik og Vaaren og Somren, der smilte over Markerne.
Dog, hvorfor skal jeg tale mere? Tiden vil jo fattes mig, hvis jeg skal fortælle om Gideon, Barak, Samson, Jefta, David og Samuel og Profeterne, som ved Tro overvandt Riger, øvede Retfærdighed, opnåede Forjættelser, stoppede Løvers Mund, slukkede Ilds Kraft, undslap Sværds Od, bleve stærke efter Svaghed, bleve vældige i Krig, bragte fremmedes Hære til at vige.
Katinka slukkede det stille. Hun klædte sig af i Mørke. Katinka var i Haven, da Vognen kom. Hendes blaa Kjole kendtes lige hen til Omdrejningen. -God Morgen, god Morgen ... De bringer godt Vejr. Hun løb ud paa Perronen: Han #er# der, raabte hun. -Kurvene, Marie.... Bai var i Skjorteærmer i Sovekammervinduet: Go'maar'en Huus staar paa Solstik hva'?
Saa stod Mo'er henne ved Flygelet, da Fa'er kom hen og vilde slukke Lysene. Hun lagde Armene om hans Hals og sagde: -Ja, er det ikke, hvad jeg altid har sagt det er først Aarene, der bringer den rigtige Lykke. Hvor Fa'er slukkede Lysene hastigt. En anden Dag var vi ude paa Landet. Aa du det med Landstedet, da det blev solgt det var en af de tungeste Dage af dem, som kom siden bagefter.
Fru Bai lagde hvide Stykker over Møblerne og laasede ind til Kontoret. -Kan jeg slukke, sagde hun. Og hun slukkede Lampen. Hun kom ind i Sovekamret, satte sig foran Spejlet og løste sit Haar op. Bai var i Underbukser og bad om en Saks. -Pokker saa du bli'r mager, sagde han. Katinka lagde Frisérkaaben om sig. Bai kom i Seng og laa og snakkede.
Hendes Værelse var et lidet Rum med meget pertentligt hvidt, lagt over Krusejern; »Hjortens Flugt«, »den lille Hornblæser« og »Stjerneskud« i Pragtbind om Sykurven; og »Marie og Magdelena«, i en bleg Udgave over Sengen. Naar Frøken Berg var kommet i Nattøjet, slukkede hun Lampen og listede ud for at lukke Dørene paa Klem. Hun sov jo som en Hare for at høre efter den Gamle. Tiden gik.