United States or Kyrgyzstan ? Vote for the TOP Country of the Week !


Jeg husker ligeledes Kirken, Præsten, Brudgommen og Bruden og de ti Brudesvende og de ti Brudepiger. Og jeg husker Højtideligheden, jeg sad nemlig oppe paa Balkonen, hvor Orgelet stod. Jeg husker egentlig meget godt foreløbig. Jeg husker ogsaa Præstens Tale og særlig Slutningen med de 120 Potter Brændevin, de 60 Potter Rom og de 40 Potter Cognac.

-Ja, det var en dejlig Tid, sagde Fru Mourier ... Husker Du, Mille? hun talte ned til Fru von Eichbaum: naar vi kørte til Marienlyst for at danse ... Det var i Brix' Tid. Nu har jeg saamæn ikke været der længe. Fru von Eichbaum svarede noget pludselig med Taarer i Øjnene: det var jo der, hun havde truffet Eichbaum første Gang.

Jeg kom til at sidde paa Bænken op mod Væggen, og det er jeg glad ved. Jeg husker tydeligt, at vi skulde have Sødsuppe, Lammesteg og Lagkage. I det hele taget er min Hukommelse meget skarp lige til Lammestegen; men fra den Tid af er det, som om den har faaet et Knæk. Jeg kan godt huske selve Lammestegen; den var udmærket.

Blodet fløj Moderen til Hovedet hos Tanterne gik aldrig noget i Stykker. -Ja, Margrethe slog Du husker slog ... kom til at slaa den ene itu.... -Ja, hvor er Margrethe? Den nette Pige, jeg husker hende jo godt, den nette og vævre lille Person, sagde Tante Bothilde. -Hun kom galt afsted desværre, saa hun maatte ud af Huset.... -Hun osse, sagde Tante Anna.

Forresten er jeg ikke saa nøie inde i det; jeg har det fra Tante Sophie, hende, husker De maaske, jeg talte om, der ikke var saa rigtig heldig .... En Slags Kærresteri har der i alt Fald været imellem dem. Alverden troede, at de skulde giftes; men han reiste bort, og siden har han ikke ladet høre fra sig.

Vilsac svarede ikke, og i nogle Øieblikke hørte de begge Urets Dikken. -Husker De, Vilsac sagde hun sagte at vi en Gang talte om at møde det urimelige i Livet? -Ja De ønskede det Ellen hørte ham ikke. Hun var meget bleg og kunde næppe tale. Nei Vilsac, sagde hun og vendte sig, der er ingen Løsning paa dette. Lev vel.

De skulde medgive mig et Brev til Deres Mand og deri forklare, hvorledes jeg, Deres tro Tjener, ilede til ham for at føre ham med hertil, og sammen med ham, og ved Hjælp af hans Løsepenge befri Dem af de nedrige Indfødtes Vold. Ikke sandt, alt det husker De, og De har indset, at De ikke har andet at gøre, end at takke mig for mit ædelmodige Forslag og give mig det Brev, som jeg behøver?"

"Det er Benwell fra Y-Chang, og hvis jeg ikke tager fejl, husker Benwell fra Y-Chang ogsaa mig." "Det lader til, han kender Dem," sagde jeg leende. "Ja," vedblev Nikola efter en Pavse. "Jeg har haft den Fornøjelse at træffe Hr. Benwell en Gang før. Det var i Haiphong."

Fru von Eichbaum svarede ikke, men ved en ny Idéassociation sagde hun: -Véd Du, den lille Brandt, Godsforvalterens, husker Du, er ansat paa Hospitalet. -Ja saa, sagde Generalinden: er hun kommen der? Og hun tilføjede ret ligegyldig: -Behøver hun det, Du? -Gud, Lotte, hun arvede jo sine rigelige firsindstyve Tusind, svarede Fru von Eichbaum.

-Nae, nae det husker De ikke det var for Deres Tid det var jo Aaret for Forstraadinden dode Tine var ikke storre end saa det var det Aar, den nye Krolaenge braendte, du husker, Tine du havde de hvide Duer, de to hvide Duer, som floj i Ilden de spiste af Haanden, da du ikke var storre end saa ....