United States or Cabo Verde ? Vote for the TOP Country of the Week !


De sad i et Herberge oppe i Jylland sent paa Aftenen og skulde for længe siden været henne og sove, men Axel fortalte Mikkel om sin Skat.

Chloroformen havde virket. Kapitel III. Det var lidt senere paa Aftenen. Udsendingen fra Caracas kom for at besøge sin Kollega fra Panama. »Har Du travltPanama Diplomaten svarede ikke. Den anden kom nærmere, men stirrede nu forbavset paa, hvad han saa. »Men hvad i al Verden ... er Du fuld JoachimEn nærmere Undersøgelse fik ham dog til at tvivle ogsaa paa det. Men død da? Død i Stolen?

Og om Aftenen oppe paa deres fælles Soveværelse sagde hun indigneret til Frøken Charlotte: Det er jo slet ikke sandt, alt hvad I har gaaet og fortalt mig om Jeres Far! Han er jo den sødeste gamle Mand, man kan tænke sig. Og det er virkelig en Skam, saadan I behandler ham! Synes Du? spurgte Charlotte tørt.

Om Aftenen kom hun tilbage. Hun talte ikke om, hvor hun havde været og ingen spurgte. Man #spurgte# ikke Frøken von Salzen. Otto Heinrich kom hjem Aftenen før sin Moders Fødselsdag. Han gjorde megen Støj og kunde mange Garnisonshistorier. Næste Dag opholdt han sig mest i Haven, hvor han dresserede et Par Hunde. Om Aftenen skulde der være Selskab hos Frøken von Salzen.

Han tjente mange Penge, og han genoptog visse Ungdomspassioner. Han havde altid været følsom overfor Blondiner af en vis Fylde, og han havde en Gang sprængt Baden. Han holdt af en lille Baccarat om Aftenen efter Koncerten, og han fandt ret hyppigt rundt i Europa et blondt Embonpoint at glæde sig ved. Saadan gik det Par Aar. Selskabet tilbragte sin meste Tid paa Jernbanen.

De talte lidt om Arrangementet af Scenen om Aftenen »Ja, ja, sagde han, saa henter vi min Corot og et Par Krøyer'e« før han gik. Berg og Lange vendte tilbage endnu en Gang. Spadserevejen begyndte at tømmes. Himlen var uden Skyer, Vandet gik smult til Værfternes muntre Hammerslag.

Theodor Franz om Aftenen ved Glassene kom til at se over paa Charlot, som bleg, med hængende Arme, var døset hen i sin Stol, sagde han undertiden til Hr. Emmanuelo de las Foresas: -Véd De Charlot er egentlig en god Dreng. -Ser De, min Herre, det er Behageligheden Børn gør ingen Ophævelser.

Men Helmuth svarede kun med Enstavelsesord og undlod at se paa hende. Og om Aftenen efter Middagsbordet lod han Forvalteren kalde op til sig og underholdt sig med ham inde hos sig selv, indtil der skulde drikkes Te. Og straks efter Teen sagde han Godnat og gik i Seng og sov sødelig, naar Vilde et Par Timer efter kom ind for at gaa til Ro. Baronen kom altsaa ned ad Trappen fra sit Kontor.

De kom til Land og blev elskværdigt modtagne, men da Konen paa Vejen til Huset kom forbi deres Madskur, fandt hun der ophængt en stor Mængde Menneskelaar, og da begreb hun, at hun var kommen til Menneskeædere. Da de kom ind i Huset, gav man dem en Smule Angmagssætter, det var alt. Først ud paa Aftenen var der en gammel Kælling, der fra en af Husets mørke Kroge hviskede noget om Menneskelaar.

Vi taler om Jer alle Jer, som udretter noget ude i den store Verden mens vi sidder i vor Krog ja, vi har Tid til at ønske godt for Jer og følge, hvad I gjør ... Saadan, naar man selv er kommet til Ro naar man sidder hen, du, og dog ikke er helt unyttig i sin Krog, saa faar man Tid til at holde af Jer, I Tumlemennesker. Hvor mange Gange tror du ikke, jeg har talt om dig derhjemme om Aftenen.