United States or Eswatini ? Vote for the TOP Country of the Week !
Men Dandsen passer bedre til det vestindiske Klima, end man skulde troe; thi deels er dette om end varmt ingenlunde trykkende, og Luften er endog langt renere i en vestindisk Balsal end herhjemme. Dandsen er derfor en ligesaa naturlig Fornøielse i Vestindien som herhjemme; den er meget yndet derude, og, paa Grund af at offentlige Forlystelser savnes, meget almindelig.
»Ja Du maa saamænd med største Fornøielse snakke dit Pernillelatin«, sagde Præsten, »naar Du bare vilde lade være at beskylde mig for at have lært Dig det, thi det vidner sandelig ikke om datterlig Kjærlighed, at Du paa den Maade berøver mig mit gode Navn og Rygte.«
Gamle opkastede sig som Forsvarer af Andrea Margrethes Mening, idet han paastod, at Dands var en meget uskyldig Fornøielse.
Idet han derpaa pludselig gik over til et heelt andet Æmne, sagde han: »Læser I noget i Aviserne, som jeg sender Jer?« »Jo Tak skal Præsten ha'e, dem har vi da rigtignok en stor Fornøielse af.« »Læser I dem nu ogsaa rigtig grundig?« »Jo vi gjør, baade det fra Indlandet og det fra Udlandet, og hvem der ere døde, og Følgetongen Altsammen læser vi.« »Det var Ret.
Men hvor vidt Nogen virkelig har Gavn og Fornøielse af at sidde paa Skolebænken, kan intet Menneske tilfulde bedømme uden han selv efterat have prøvet det. Vi antage, at de, som komme til Høiskolen, nogenlunde godt kunne læse, skrive og regne.
Hun slog et Schubert-Hefte op og spillede et #moment musical#, ikke uden Følelse, men saa ængstelig, som om hun frygtede for at røre ved Tangenterne. Det er skrækkeligt, udbrød hun, lige da hun havde taget den sidste Akkord .... Maa jeg ikke holde op? Du kan da ikke paastaa, at det er en Fornøielse at høre paa det.
Velkommen!« lød det oppe fra Forstuedøren, og »Hurra!« raabte jeg, som om Velkomsthilsenen særlig gjaldt mig, uagtet ingen af de unge Piger havde havt den Fornøielse at see mig før. Nu holdt vi foran Døren; i et Nu vare vi Alle af Vognen, jeg begriber endnu ikke, hvorledes Gamle i den Fart kom ned af sin Kuffert.
Ja gaa Du kun og hent din Mælkepunsch: den skal vi med al Fornøielse drikke, men naar Du kommer tilbage, skal Du sandelig fortælle os, hvad Du har tænkt.« Imedens Andrea Margrethe var borte, spurgte Præsten Emmy: »Nu hvad har Du tænkt paa idag?« »Jeg har tænkt paa alt det Gode, jeg har nydt i det svundne Aar og takket Gud derfor«, svarede Emmy.
Geheimeraadinden . Som oven i Kjøbet er Søn af en Bondeskræder. Claus . Af en Skræder! Det er mageløst! En tailleur de campagne , ha, ha, ha! De Forrige. Baronen . Der er nu forspændt, om Eders Naade har Lyst at følge med og besee min Planteskole? Geheimeraadinden . Med største Fornøielse. Det vil være mig af særdeles Interesse. Baronen . Ja, du har vel faaet nok af Morgentouren, Claus?
Jeg betalte med Fornøielse min Bøde saa rigelig, at der foruden »Prisepenge« til den Rødskjæggede ogsaa blev en Drikkeskilling for de Andre, men det er ikke usandsynligt, at Minnas Nærværelse havde nogen Indflydelse paa min Gavmildhed.