United States or Antigua and Barbuda ? Vote for the TOP Country of the Week !
-Og København #havde# haft Fruentimmer ... naa #det# er gaaet tilbage... -De si'er, de gaar til Rusland nu ... Ja ka' sgu' gerne være.... -Tilbage er 'et gaaet.... -Naar man har kendt Kamilla Kamilla Andersen brav Pige brillant Pige -Tog en sørgelig Ende med hende, for hun styrtede sig s'gu ud af et Vindu.... #Ærgerrig# Pige. Bai blinkede. Huus lod, som han forstod Kamillas Ærgerrighed.
"Forresten er det det første Digt, han har skrevet," sagde Gerson og saá leende op fra Tallerkenen, "han maa først nylig have faaet en Muse." Kamilla lo ustandseligt. Tjeneren bød Frugten om. "Gi'er Onkel ingen Sherry," sagde Gerson. "Det er første Gang, Du har en Høg i Huset." Efter Bordet spillede Hr. Falk og Gerson Piqué i Dagligstuen.
Kamilla var ældre, og hun havde set for meget af Livet til endog i sine Elskovsdrømme helt at kunne glemme det; hvad William angik, havde denne til Fuldt Blomster udviklede og levende Kærlighed pludselig givet ham et helt andet Begreb om Livet: der var dog noget, som hed at leve: for anden Gang blev Livet pludselig for ham befolket med Virkeligheder, man kunde nyde, og som man maatte kæmpe med.
Jo, ogsaa Kamilla havde været med at vise Vej. Han var blevet saa besynderlig betaget ved hendes Spørgsmaal. Han havde skudt det fra sig, slet ikke villet tage det op. Men inde i hans Sjæl havde det ligget og spiret, og det havde opslugt alle hans Tanker, uden at han vidste det.
Falk hilste skødesløst: Hans Datter kom straks, sagde han, og blev ved at gaa rundt om Bordet. Sidedøren blev lukket op, og Kamilla kom ind. Hun rakte William Haanden og ønskede ham velkommen, bad dem saa gaa til Bords og konverserede ivrigt sin Fader. Paa William saá hun næsten ikke. Han søgte at gribe hendes Blik, men forgæves. Senere døde Samtalen hen, Gerson fortalte nogle Skolehistorier.
Kamilla havde skrevet ham til straks efter Professorens Forestilling, men han havde ikke svaret paa Brevet, hun havde været i Byen for at træffe ham, og han var ikke gaaet til Mødet. Saa kom hun en Aften op til ham. Han blev først forskrækket, saa han kom til at ryste: hun var saa bleg og saá saa lidende ud.
De havde kastet med Papirskugler paa den engelske Lærer, saa de massevis havde hængt i hans Haar. William holdt ikke af de Historier, han var irriteret paa Gerson og sagde heftigt: "Saadan noget fortæller man ikke." ... "Hvorfor ikke," spurgte Gerson, "Du er jo selv den værste?" "Og jeg, som troede, Hr. Høg var Melankoliker," sagde Kamilla. William bed sig i Læben.
Til andre Tider læste de højt. En Dag havde de faaet fat i "Tartuffe". William og Kamilla havde været oppe at skændes om, hvordan Tartuffe skulde spilles, og nu skulde Striden afgøres ved, at han læste Komedien højt. William læste kun Optrinene med Elmire.
Alt havde ledet ham hen mod det, som nu var kommet. Forholdet til Kamilla? Det laa saa fjernt, saa langt borte. Han syntes, det var Evigheder siden, han mindedes det næppe mere, han hørte kun de Ord, hun havde sagt, da han læste "Tartuffe": "Hvorfor vil Du ikke være Skuespiller?" Han hørte Betoningen, hun sagde det helt simpelt, ligefrem: hvorfor vil Du ikke være Skuespiller?
Der var hændet meget siden den Dag, da han fortalte, at "Professoren" kom for at spille Komedie og at de skulde assistere. Ja, meget var der hændet, man kunde nok have Lov til at være blevet gammel. Her saá han Margrete. Hun var bleg, og skjulte Ansigtet halvt med Viften. Maaske var hun bange for ham og frygtede hun behøvede det ikke for ham skulde man ikke lide mere. Han saá paa Kamilla.
Dagens Ord