United States or North Macedonia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Til andre Tider læste de højt. En Dag havde de faaet fat i "Tartuffe". William og Kamilla havde været oppe at skændes om, hvordan Tartuffe skulde spilles, og nu skulde Striden afgøres ved, at han læste Komedien højt. William læste kun Optrinene med Elmire.
Mens han blev ved at betragte Sønnesønnens Ansigt, hvor Læberne midt i Blegheden var som Blod saa røde, sagde han, med den samme Stemme som før: -Jeg véd heller ikke, hvordan vi nu ogsaa har faaet den Race ind i Familjen. Sønnesønnen, der førte den meget slanke Krop meget rankt, løftede de mørke Øjenlaage en Kende: -Er det paa Komedien, Grandpapa har skrevet? sagde han. -Ja. Læs det højt.
"Ja, De kan nok blive Skuespiller," sagde William. "Tror De?" Aandeløst. "Det tror jeg vist, De kan " "Ja, det tror jeg egentlig osse selv," sagde han saa og smilede. William saá ikke mere af Komedien, men gik ind i Buegangen, dér spadserede han frem og tilbage. Han syntes aldrig, han havde været saa blød i Stemning nogensinde før.
Men midt under hele Komedien fløj Moderen op og alle Dukkerne blev væltede ned i Forklæderne, ned i Kasserne. Det var Faderen, der kom hjem. -Bordet ind, Bordet ind. Piger og Børn fik travlt. Moderen selv opgav alt af lutter Forskrækkelse. -Gud, at Børnene ogsaa er oppe endnu, sagde hun. Og Børnene kom i Seng saa hurtigt, som sendtes de i Seng paa Hovedet.
Lady Ver lo bittert, og jeg sad der stille som Døden. Og Musiken og Komedien fortsattes hele Tiden paa Scenen. Jeg er glad over, at hun bliver myrdet til Slutning, glad ! Men jeg vilde gerne have set Blodet flyde. Jeg er vild vild sommetider. Park Street 300 , Fredag Morgen den 25. Novbr.
William sad ganske stille. Stella bøjede sig ned for at hviske, han virrede med Hovedet, blev blot ved at stirre paa Scenen. Hele Komedien spejlede sig i hans Træk. Moderen kunde ikke faa sine Øjne fra ham. Hun havde første Gang været i Theatret med sin Moder hun var femten Aar. Hvor hun huskede det. Det var "Romeo og Julie", de saá.
Det var noget hen paa Vinteren. De havde flyttet det runde Bord hen til Kakkelovnen, og dér sad de nu Nina og Sofie og arbejdede, mens William læste højt. Det var flere Uger siden, han havde læst for dem, og han læste godt. Nina hørte det. Da de var færdige med anden Akt Komedien var "de Nygifte" sagde hun roligt, uden at se op: "Iaften kan jeg lide det." "Ikke sandt?" fo'r det ud af William.
Det var Modejournalsfigurer, klistrede paa en Træklods. Hver havde Navn, skrevet paa Bagsiden, hver var sit alle blev de stillede op over det hele Bord. Og Komedien begyndte, mens Moderen dirigerede. De Dukker gjorde Selskab og de gjorde Visit. De snakkede og de bukkede og de nejede. Moderen blev rød af Anstrengelse og hun styrede og flyttede, med Armene frem over Bordet.
Og hvor høit stod ikke Komedien og Vaudevillen! Hvem har ikke hørt om Frydendahl, Rosenkilde, Fru Heiberg, Phister og mange Andre? Særlig vil jeg nævne hende, som vi længst have havt den Glæde at se paa Skuepladsen, Fru Phister. I vore sidste Skoleaar kom hun, som Jomfru Petersen, til Theatret. Smuk var hun og livlig, og der viste sig strax et fremragende Talent.
Stella saá det, og med en pludselig Angst greb hun ham hurtigt i Armen. Drengen smilede svagt. Inde i hans Hoved jog Boleros Toner: han var Saa besynderlig, feberagtig beklemt. Komedien beroligede ham. Det var et Proverbe, en Konversation mellem Mand og Kone. Det hele interesserede ikke synderligt, men man kom til sig selv igen og samlede sig. William stod som før.
Dagens Ord