United States or Cocos Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !
Mikkel slog Øjnene ned. Han vilde ikke se paa Broderen med Krigerhjærtet. Det klædte ham ikke. Og dog følte Mikkel sig bitterligt beskæmmet. Men han mindedes Faderen, der havde været en fornemmere Mand. I de følgende Dage kom der mange Folk til Niels Elkær med et eller andet Værktøj, der skulde gøres om til et Vaaben.
Det var en af vore største Fornøjelser, naar Borgen engang imellem lod sig overtale til at give Ferie i en Time, og i Stedet for græsk Undervisning oplæste Noget af Oehlenschlägers Tragedier. Han havde et mesterligt Foredrag, og mange Aar senere, da hans Elever engang holdt en Fest for ham, mindedes ogsaa disse Oplæsninger af flere af Deltagerne, blandt Andre af Skuespiller Chr.
Han havde ikke faaet andet ud af det, end at han saa dette døde Legeme paa Bordet. Og han mindedes Inger , der havde snappet en Blomst paa Marken og gaaet med den i Haanden som et Lys . . . ved hans Side. Hele hans Væsen rejste sig og fornægtede, det var ikke muligt, væk, væk! Han lukkede til for sine hede Øjenstene og vendte Ansigtet mod Væggen, han holdt sit Vejr og græd. Den danske Død
Den skikkelige Immanuel Hertz begyndte at faa en særlig Interesse for mig; jeg mindedes, hvorledes Minna altid havde undgaaet at tale om ham, og Stephensens Ytring den foregaaende Aften om Minna og ham syntes, skjøndt fremsat ganske exempelvis, at have Noget bagved sig.
Jeg mindedes den ene Ventedag i Rathen, og hvorledes den Gang en bindstærk Roman havde holdt mig med Selskab. Strax skyndte jeg mig hen til et Leiebibliothek og forlangte »De tre Musketerer«, som jeg tænkte maatte være formaalstjenlig. Medens Udlaaneren var borte for at finde den, slog jeg en tyk Bog op, som laa paa Disken. Jeg fik som et Stød, da mit Blik faldt paa Navnet »Minna«.
»Anstrængt!« udbrød jeg i stor Harme, »skal han være anstrængt blot efterat have « men heldigvis blev jeg afbrudt derved, at der blev deelt en Sang rundt, som vi Alle sang, og som lød saaledes: Vi mindedes Alle tidt og mangen Gang Den unge og lyse Skjærsommer, Vi hilste saa tidt med en jublende Sang De Roser og yndige Blommer.
Men Mc'Andrew var stolt af sin tarvelige Oprindelse. Naar han havde Gæster i sin fyrstelige Villa i den engelske Koloni, mindedes han med Glæde de mindre heldige Omstændigheder, der medførte, at han en bidende kold Vintermorgen drog ud for at søge Berømmelse og Rigdom i Østen. "Nej, se Goddag, Hr.
Eller de var som Tordenbrag, man kunde tydeligt fornemme Lydbølgerne fare slangebugtende gennem Taagehavet, og rundtomkring fra svarede der et villigt Ekko. Man laa vaagen tilgavns og mindedes Nætter paa Havet, hele Døgn, naar Taagen havde sluttet Skibet inde.
Hun greb Tinka om begge Arme, og, forvildet, saa hun hende ind i Ansigtet, som vilde hun tale, sporge: Sandheden gennemborede hende som et pludseligt Svaerd. -Kom, kom, bad Tinka angst. Men Madam Bolling rev sig los med en stille Klynken som et faeldet Dyrs, der synker og hun lob. Hun havde forstaaet. -Ja, nu forstod hun alt og alt mindedes hun. Nu var alt styrtet sammen.
Hun var Ruin, #det# var ikke til at undres over i saa høj Alder, men ogsaa i #ham# begyndte det at smuldre, det fornam han godt nok. Menneskets Tid var kort, aa saa kort. Vejret var graat; lave, tunge Skyer gjorde mørkt, Havet førte stræng Tale. Niels Jakobsen mindedes mange onde Nætter, naar han havde gaaet Strandvagt paa denne Kyst for en Tokrone pr.