United States or Latvia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Striden var imidlertid bleven ført bort fra sin egentlige Gjenstand, og Samtalen vendte sig til andre Æmner. Muligvis kunde En og Anden forarge sig over de hyppige Disputer, der fandt Sted mellem os tre Brødre, og mene, at Broderkjærligheden just ikke kan være saameget stor mellem os.
Saalænge Kampen mod fælles Fjender stod paa, kunde de forskjellige Partiførere endnu arbejde sammen, men da Striden efter Sejren førtes over i Republikanernes egen Lejr, blev de selv Fjender, som end ikke den mest indtagende Værtinde var i Stand til at forene under samme Tag. Mme. Adam er kun Diplomat, saalænge Patriotismen gjør hende dertil.
Midt under denne hæftige Debat traadte Præsten ind. »Skal vi saa have Middagsmad?« spurgte han. »Strax«, svarede Andrea Margrethe, idet hun gik ud. »Hvorom dreiede Striden sig?« spurgte Præsten, idet han tog Plads i den store Lænestol.
-Børn dog, Børn, sagde Fru Gravesen beroligende op fra Køkkentrappen. Hun havde Kogekone og gik og skammede sig nede i Køkkenet for hvert nyt »Kar«, der manglede. Striden hørte pludselig op, da det ringede. Det var Frøken Michelsen, Damefrisørinde, der skulde tage Frøknerne i Arbejde og som blev installeret i Kælderen i en Slags Strygestue, hvor alle Balkjolerne laa udbredte paa Sengene.
Striden havde været bitter nok; thi det exegetiske Spørgsmaal blev, underligt nok, gjort til et politisk. Man sammenblandede de to grundforskjellige Ting, Forholdet imellem Herrer og Slaver i Oldtiden, og Forskjellen imellem de forskjellige Stænder eller Samfundsklasser i Nutiden.
Neden for Bakken, hvor Mikkel stod, gik en Karl og pløjede. Han ikke saa meget som standsede Øgene, mens Slaget stod paa. Han kunde mageligt passe Ploven og se til paa en Gang. Omsider opgav Herremændene Striden, som man kunde vente, de maatte, og flygtede i Trav og Galop sønderpaa ned i Landet.
Til andre Tider læste de højt. En Dag havde de faaet fat i "Tartuffe". William og Kamilla havde været oppe at skændes om, hvordan Tartuffe skulde spilles, og nu skulde Striden afgøres ved, at han læste Komedien højt. William læste kun Optrinene med Elmire.
I September 1887 blev jeg indbuden til Christiania for at være Meddommer ved en Konkurrence om et Professorat i Latinsk Filologi. Striden stod imellem Nordmanden Stenersen, der i længere Tid havde virket som medhjælpende Lærer ved Universitetet, og Danskeren A. B. Drachmann. Dommerkomiteen bestod af tre norske Professorer, Monrad, Bugge og Schjøtt, Professor Cavallin i Lund og mig.
Striden var her nærved at gaae over til Personligheder, om ikke Andrea Margrethe havde givet den en anden Vending ved at spørge mig om min Mening. »Jeg«, svarede jeg, »jeg mener, at Livet mellem Studenterne er i enhver Henseende, hvad det bør og skal være og aldeles upaaklageligt. Jeg kommer aldrig op i Studenterforeningen, uden at jeg træffer gode Venner og Bekjendte og morer mig udmærket.«
Og idet Thomas bøjede sig frem og tog fat i den ene Snøre, der var spændt som en Streng, halede han en Torsk paa henved en halv Snes Pund ind i Baaden. "Det var sku da alligevel en pæn Fisk," bemærkede Elias forsonende. Det var jo, naar alt kom til alt, ham, der havde faaet det sidste Ord i Striden.
Dagens Ord