United States or Kenya ? Vote for the TOP Country of the Week !
Men pludselig hørte jeg en Lyd, der kunde have faaet Etienne Gerard til at springe op fra sit Dødsleje. Det var en Kvindes skingrende Nødsskrig. Min Kniv og Gaffel faldt klirrende ned paa Tallerkenen, og et Øjeblik efter stod jeg midt i Klyngen, som havde samlet sig udenfor min Dør. Min pluskæbede Vært og hørlokkede Værtinde, to Staldkarle og en Kammerpige stod der sammen med et Par Landboere.
Naar hun sad og spillede i den mørke Stue, tænkte Fru Bai næsten altid paa sit Hjem. De havde været mange Søskende, og der var altid saa megen Afveksling derhjemme. Hun var den yngste af dem alle. Da Faderen endnu levede, var hun saa lille, at hun om Middagen knap en Gang kunde naa op til Tallerkenen. Faderen sad i Sofaen i Skjorteærmer, og de stod rundtom Bordet, alle Børnene, og langede til.
Carl tog næsten intet af Retterne, men naar de andre var færdige, og Tjenerne vilde tage bort, sad han alligevel med det altsammen paa Tallerkenen. -De spiser ikke noget. -Nei, sagde han. Jeg kan aldrig spise, naar jeg er ude. Han havde ellers ikke talt meget, men han saa hele Tiden paa hende, naar hun talte, og sagde hun noget raillerende over en og anden, lo han høit.
Kaim har Afsked. Hr. von Pøllnitz havde foldet Hænderne over Tallerkenen. Han saa' paa Fru von Pøllnitz og ventede. -Fæ, sagde Fru von Pøllnitz. -Fæ? -Jeg sagde: det Fæ, sagde Fru von Pøllnitz. Fru von Pøllnitz havde ved afgørende Lejligheder særdeles malende Ord. -Er du færdig, David, sagde Fru von Pøllnitz. -Ja. Hr. von Pøllnitz rejste sig stilfærdig og satte sin Stol ind til Bordet.
En Dag kom der ved Middagstid ridende Bud fra Thorsholm med et Brev, Anmodning om et øieblikkeligt Laan. De Anmodninger kom altid som Lyn og maatte følges strax. -Saa, nu skal han igen paa Porten, faar han ikke Penge, sagde Lind. -Hvormange, spurgte Madammen. -Aa Satan han slog til Tallerkenen og saa kan den Usselhund ikke en Gang hente dem selv ...
-Værs'go, sagde Ida og lagde tre Kager paa hver af Maatterne, saa rask som havde hun stjaalet dem. -Værs'go, Bertelsen. -Det er til Dem, Sørensen, og hun rakte ham Tallerkenen. Der lød en Stemme bag hende: -Hvad er det? Det var Qvam, der stod i Døren. -Det er Kager, sagde Ida med et Sæt og løb forbi ham.
Frøken Boserup blev ved med Foreningen: der var naturligvis ingen Tilslutning paa Frederiks. Men Qvam raabte nede fra Bordenden: -Det vil vi ikke høre, det vil vi ikke høre; og slog med sin Ske i Tallerkenen. -Det vil vi ikke høre, det vil vi ikke høre, raabte de alle i Kor.
Moppen var fulgt ud efter hende og havde lagt sig paa en Pude foran sin tomme Madtallerken. Frøken Jensen tog Tallerkenen og fyldte den med Franskbrød, blødt op i det varme Vand. Moppen fik Tallerkenen ned foran sig og begyndte at fortære Foderet uden næsten at røre sig. Frøken Jensen havde tændt et ensomt Lys.
Og naar man nu er sulten, saadan virkelig sulten, saa er det jo ganske umuligt at lade de fyldte Fade gaa sig forbi! Aa skidt, sagde han og skævede over til sin Kone, da Tjeneren for anden Gang bød Oksestegen rundt jeg ta'r sgu et Stykke til, Vilde! Man skal da være mæt ! Og Vilde sad rank og udeltagende og lod ham læsse paa Tallerkenen.
"Forresten er det det første Digt, han har skrevet," sagde Gerson og saá leende op fra Tallerkenen, "han maa først nylig have faaet en Muse." Kamilla lo ustandseligt. Tjeneren bød Frugten om. "Gi'er Onkel ingen Sherry," sagde Gerson. "Det er første Gang, Du har en Høg i Huset." Efter Bordet spillede Hr. Falk og Gerson Piqué i Dagligstuen.
Dagens Ord