United States or Western Sahara ? Vote for the TOP Country of the Week !
-Ja, Du, sagde Fru Mourier og bevægede sit Hoved: men man tænker jo dog paa hende. Generalinden sagde i et lidt haardere og ret afgørende Tonefald: -Men kære Mine, er hun rejst, maa hun jo ogsaa komme hjem.
I spørger mig maaske, hvorfor jeg ikke vilde give mit Æresord, og derved komme til at nyde de samme Goder som mine Officerskammerater. Naa, jeg havde to Grunde, der hver for sig var afgørende nok. For det første havde jeg saa stor Tillid til mig selv, at jeg følte mig overbevist om, at det nok skulde lykkes mig at undslippe.
Var det Forsørgelsesspørgsmaalet, der var det afgørende, saa skulde han gerne forpligte sig til at yde hende et passende Underhold. Hun skulde aldrig komme til at lide nogen Mangel. Naar alt kom til alt, saa var det jo kun nogle af Ægteskabets saakaldte Fordele, han vilde give Afkald paa. Det var den daglige Gniden sig op ad hinanden, som man plejede at kalde Hjemmets Lykke.
-Dagligstuen bli'r, som den er, sagde Frederikke ret fornøjet. Men værre var det i Stueetagen, hvor der skulde danses: De grønne Gardiner er umulige, naar Møblerne bliver flyttede ud sagde Frøkenen. -Ja, sagde Fru Gravesen de synede begge de grønne Gardiner, der havde holdt ud fra hendes Bryllup : de er jo slemme. Umulige , sagde Frøken Frederikke afgørende.
Kaim har Afsked. Hr. von Pøllnitz havde foldet Hænderne over Tallerkenen. Han saa' paa Fru von Pøllnitz og ventede. -Fæ, sagde Fru von Pøllnitz. -Fæ? -Jeg sagde: det Fæ, sagde Fru von Pøllnitz. Fru von Pøllnitz havde ved afgørende Lejligheder særdeles malende Ord. -Er du færdig, David, sagde Fru von Pøllnitz. -Ja. Hr. von Pøllnitz rejste sig stilfærdig og satte sin Stol ind til Bordet.
Han mindede Direktøren om Sagen. Og Direktøren lovede at bringe den i den ansete Videnskabsmands Erindring. Et Par Dage efter havde han Besked. Professoren havde endnu ikke haft Lejlighed til at sætte sig ind i Sagen. Men nu lovede han, at den skulde blive fremmet saa hurtigt som muligt. Saa ventede Bøg og Hansen-Maagerup paany. Men omsider kom da Dagen, da det afgørende Møde skulde finde Sted.
"Det vil I naturligvis med Fornøjelse," sagde Fru Herding afgørende. "Det var saa opmærksomt af den lille Frue." Og hun gik hen til Fru Ellis, der slog Øjnene ned, kyssede hende paa Panden og sagde: "Er hun nu ikke kær?" "Gudbevares ..." Flyge vidste ikke ret, hvad han skulde sige.
Blücher ligger i Nord, Schwarzenberg i Syd." Han prikkede i Kortet med Kaarden, medens han talte. "Nuvel!" sagde han, "jo længere ind i Landet disse Folk marscherer, des mere afgørende skal jeg knuse dem. De er i Færd med at rykke mod Paris. Meget vel. Lad dem komme. Min Broder, Kongen af Spanien, vil snart være her med hundrede tusinde Mand. Det er til ham, at jeg vil sende Dem.
Hvor? og var ude, før man fik set sig om, mens Adolf hastig havde raabt noget til Spenner, der blev ene med Hr. Theodor Franz og Pianisten. Impressarioen saa´sig indigneret om: Ja saa gaar vi vel, sagde han med Værdighed. Hr. Spenner forklarede ham, at en nødvendig Samtale at en meget afgørende Samtale havde bortkaldt de Herrer, og Hr. Theodor Franz rejste dog sikkert ikke idag....
Hans Kandidattitel var ikke beseglet med nogen Embedseksamen, thi Hansen-Maagerup studerede endnu stadig Teologi, saadan som han havde gjort det i den sidste halve Snes Aar. Hvert Halvaar hed det sig, at han nu omsider vilde underkaste sig den endelige Prøve. Men bestandig gyste han tilbage for at vove det afgørende Skridt.
Dagens Ord