United States or Åland ? Vote for the TOP Country of the Week !


Jeg sagde, hvem jeg var, og formodede, at hun gjennem Brev Ja vist saa Gudbevares Minna har skrevet det kjære Barn ak, Gud ja. .... Det det glæder mig overmaade. .... De er altsaa kommen til Byen, Hr. Tenger Fenger Rigtig Fenger ganske vist De maa endelig undskylde.

Da hun kom udenfor paa Vejen, sagde hun til sig selv: Den kære Rositta, Gudbevares, hun kan saamænd være meget sød, men hun er og bliver dog et lille ...! Fredagen mellem Jul og Nytaar var der altsaa Familiemiddag paa Havslunde ... Selskabet sad om Bordet i den store Spisesal. Nils Uldahl slog paa sit Glas og rejste sig.

Præsten nikkede naadigt: »Hun har ogsaa Lov til at sige det! Hvad i Alverden giver Dem Berettigelser? Som gejstlig er De mislykket, som Prædikant er De under al Kritik. Gudbevares en talentfuld Mand kan jeg tilgive megen Vildfarelse, men #kun# en talentfuldKapellanen smilede atter. »Saa er det nok bedst, jeg rejser allerede i Dag.« »I DagPræsten studsede. »Det kan De ikke!

At Menneskene overhovedet foretog sig nogetsomhelst, syntes Karl von Eichbaum saa besynderligt, at en stor Del af Livets Fænomener og Resultater naturligt maatte forekomme ham "utrolige". -Men Gudbevares, sagde han. Han blev ved at tænke paa "Bakken": -Hvis han var blevet Landmand i Stedet for at dumpe til alle de Eksaminer, saa kunde han dog maaske være blevet "Forpagter" ... hos Smørhandleren.

Hvad han kunde have drukket og horet bort i sin Ungdom, Gudbevares, det blev en Sag mellem ham og Vorherre. Nu taalte han ikke Lugten engang hverken af Spiritus eller Fruentimmer. Man blev da vel ældre for at forbedre sig! Anderledes med Johanne. Alt som Aarene gik, drak hun tættere og tættere og holdt til med Sognets værste Didriker.

Altsaa skiftede Kammerherren Rolle i samme Nu: »Ja Gudbevares. Tak skal De have! Nu husker jeg forøvrigt godt, jeg ved en Fejltagelse fik den lagt mellem Deres Papirer. Aa ja, med fremmede Gesandter i vore Dage har det ingen Nød. Altid Gentlemen til Fingerspidserne. I gamle Dage var det en anden SagGrev Campnell bukkede. Kammerherren fortsatte til Afsked: »Farvel!

"Gudbevares det var kun elskværdigt, men De kunde rigtignok ligesaa godt have sagt Abracadabra!" "Det forstaar jeg ikke." "Aa, det kan osse være det samme, det er nemlig ikke saa lysteligt at forstaa: for at arbejde maa man tro, jeg mener naturligvis for at arbejde alvorligt, for at tage fat, begynde. Og for denne Generation gælder det virkelig om at tage fat ..."

"Det vil I naturligvis med Fornøjelse," sagde Fru Herding afgørende. "Det var saa opmærksomt af den lille Frue." Og hun gik hen til Fru Ellis, der slog Øjnene ned, kyssede hende paa Panden og sagde: "Er hun nu ikke kær?" "Gudbevares ..." Flyge vidste ikke ret, hvad han skulde sige.

Men Gudbevares! jeg har naturligvis den største Ærbødighed for den herskende Oplysningsidioti." "Ja men den Aften, De var hos os da sagde De jo netop ..." "Ja, jeg sagde lige netop det stik modsatte. Jeg priste Oplysningen. Men det var til Hansen-Maagerup. Og overfor ham var det Sandhed." "Kan da noget være sandt for Nogle og ikke for Andre?" "Ja, det kan det saa udmærket.