United States or Libya ? Vote for the TOP Country of the Week !
"Er det sandt?" spurgte Vennen sagte, som slagen af Rædsel, "nej, det er umuligt," aandede han op, "du vil bare narre mig." "Det er sandt. Jeg har stjaalet," gentog Niels tungt og tonløst som før. "Ja men, hvorfor i Herrens Navn da," buste Vennen ud. "Hvad har du stjaalet?" "Faar," sagde Niels kort og plumpt.
Og det var ogsaa det klogeste, for Anden Styrmand havde snakket om at faa hende visiteret, for han var sikker paa, hun havde stjaalet Penge fra Fætteren. Han havde været inde ved Køjen engang, mens at vi sejlede til Frederikshavn, og set hende kramme saa løjerligt ved Kaptajnen.
Hen mod Slutningen trak Caracas Manden mig hen i en Vinduesfordybning under Paaskud af, at han havde noget at sige mig i Fortrolighed. Mens jeg stod der med ham, husker jeg godt, at den anden fingererede ved Papirerne paa mit Bord. Først da de var gaaet, opdagede jeg imidlertid, at det var den meksikanske Traktat, Fyren havde stjaalet.
-Værs'go, sagde Ida og lagde tre Kager paa hver af Maatterne, saa rask som havde hun stjaalet dem. -Værs'go, Bertelsen. -Det er til Dem, Sørensen, og hun rakte ham Tallerkenen. Der lød en Stemme bag hende: -Hvad er det? Det var Qvam, der stod i Døren. -Det er Kager, sagde Ida med et Sæt og løb forbi ham.
Undertiden hændte det, at der blev stjaalet af ilanddrevent Gods og Ladning mere end til eget øjeblikkeligt Brug, saa gravede den lykkelige »Finder« sin Drittel Smør, sit Fad Tælle, sin Tønde Petroleum eller et Anker Vin eller hvad det nu kunde være, Havet kærligst havde skikket ham, ned et Sted i Sandbjergene.
"Men hvis denne Stok oprindelig er blevet stjaalet," sagde jeg, "saa vil De da ikke være saa uforsigtig at give Dem i det omtalte Samfunds Magt med Stokken i Deres Besiddelse? Det vilde jo være den visse Død."
Der er to Barbarer, som har listet sig ind i vort Selskab, myrdet den Mand, som skulde have været en af de Tre, og sat sig selv i hans Sted. De tre Stores Symbol, som blev stjaalet af en fremmed Djævel for mange Aar siden, er i deres Besiddelse, og det var det Selskab, som kom forbi dette Vadested paa Vejen til Bjergene, og som du har set."
Og Fa'ren sad og strøg ham med rystende Haand gennem Haaret. Saa rettede han sig i Stolen og talte igen; og nu var hans Stemme rolig. "Stakkels, stakkels Niels. At det skulde gaa dig saadan. Hører du, Niels. Hører du. Jeg har ogsaa stjaalet." "Har du, Fa'r?" Niels saa forbavset op. Men Fa'ren saa ham fast i Øjnene og nikkede. "Ja, jeg har. Da jeg var ung som du. Men jeg slap godt fra det.
Det var Hellig-Tre-Kongeraften, Tine kom ned i Skovridergaarden i Morkningen. Fru Berg havde siddet ved Vinduet med en Bog og stjaalet det sidste Dagslys. -Saa de dog snakker om den Kaerlighed, sagde hun og slog Bogen i. Hun flyttede sig hyggeligt hen til Kakkelovnen til Tine.... -Ja, sagde Tine langt og saa ind paa Favnebraendet. Men hvad er den da? spurgte hun.
"Og han havde Ret, han havde Ret," hulkede Niels og smed sig paa Jorden og krøb hen til Stolen. "Jeg har stjaalet. Aah Fa'r, kan du tilgive mig. Fa'r, Fa'r." Den kæmpestore Bondes Hænder rystede om Stolens Arme, mens han sad og stirrede ned paa Sønnen, der laa for hans Fødder og tryglede med Blikket som en Hund. Saa strøg han med rystende Haand gennem Sønnens Haar. "Stakkels Niels."
Dagens Ord