United States or Suriname ? Vote for the TOP Country of the Week !
Konferensraaden vendte sit Øje imod ham: -Er det i Orden, spurgte han og hans Stemme blev paa én Gang atter tydelig, som da Hans Excellence var der. -Ja. -Alt? -Ja. Konferensraaden greb efter Dokumenterne: -Lad mig se, sagde han. Hans seende Øje blev større, mens hans sunde Haand bladede i Papirerne, som var fulde af Retssegl og Stempler. -Jo, Hæftelserne er her, sagde han.
Paa Bindet stod, paa en Etikette, Navnet Hvide, med en sort og stejl Skrift. -Hvor er Konvoluten? -Her, Hr. Konferensraad. -Læg dem ind, og Konferensraaden pegede paa Papirerne. Hr. Hansen gjorde det, mens hans Herres Øje fulgte hans Hænder. -Hent saa Kandelaberen. Hr. Hansen hentede Kandelaberen paa Konsollen og tændte det ene Lys. Han bragte ogsaa Lak og Signetet. -Godt.
Hen mod Slutningen trak Caracas Manden mig hen i en Vinduesfordybning under Paaskud af, at han havde noget at sige mig i Fortrolighed. Mens jeg stod der med ham, husker jeg godt, at den anden fingererede ved Papirerne paa mit Bord. Først da de var gaaet, opdagede jeg imidlertid, at det var den meksikanske Traktat, Fyren havde stjaalet.
-I Præstegaarden talte de Offerpengene af Papirerne. Fru Linde var skuffet. Offeret var betydeligt #under# et Middelaar. -Hvoraf kommer det, Linde? sagde hun. Pastoren sad og saa' eftertænksomt paa de mange #smaa# Mønter. -Hvoraf kommer det? De Folk tror, vi kan leve som Liljerne paa en Mark. Fru Linde gør en Pavse og tæller for sidste Gang de hele Kroner. -Med Familje, sluttede Fru Linde.
... Den provinsielle Grosserer maatte slaa Konferentsraaden opmuntrende paa Skuldren, før han vendte sig fra Vinduet, hvor han havde sét Adolf skraa over Pladsen som var han en Søvngænger, der listede frem langs et Tag. I Forretningen ventede Herluf. Han havde først siddet oppe i Kontoret, hvor Papirerne flød støvede paa Pultene, Adolf kom her jo næsten aldrig mer.
Spenner hen til Herluf: Naar Navnene gør det Han tog kælent henover Papirerne, mens han lagde dem sammen i Bankbudets Mappe med det gyldne »Victoria« paa Bindet. -Ja-a, sagde Martens, som blev ved at sidde og stirre forundret ud i Luften, efter at han havde skrevet under.
Adolf aabnede Døren, og Konferentsraaden hævede Ansigtet fra Papirerne og saa´ hen paa ham: Strax, sagde han og gav sig til at arbejde igen, mens han lod Adolf staa midt paa Gulvet.
Disse Papirer vil bevare ham for os, dersom de blot kan naa ham, før han har gjort det afgørende Skridt. Læg Papirerne i hans egne Hænder endnu i Nat og maaske har du bevaret hele Tyskland for Kejseren. Var min Hest ikke bleven skudt under mig, vilde jeg, saaret, som jeg er " En Rysten for gennem ham og hans kolde Haand greb saa fast om min, at den blev ligesaa blodløs som hans egen.
Jeg har aldrig tænkt mig, at jeg nogen Sinde kunde føle for en Franskmand, som jeg følte for Dem i det Øjeblik, da jeg snappede Papirerne ud af Deres Brystlomme." "Men alligevel tog De dem, ikke sandt?" "Ja, for Tysklands Skyld! Jeg kender de Argumenter, som de indeholdt, og Virkningen af disse paa Prinsen. Dersom Papirerne var komne ham i Hænde, vilde alt være tabt!"
Og straks var jeg der jo med Papirerne, fem Minutter efter var Kontrakten skreven, Mester og Første Styrmand blev kaldt ned, allright. »Nu ta'r #vi# Kommandoen her,« sagde jeg. »Yes,« snøvlede Kaptajnen og pegede fjollet paa mig, »nu ta'er #han# Kommandoen.« »Fyld paa Vandballasttankene!« sagde jeg. »Lad det gaa lidt livligt.« Mester og Styrmand bukkede og forsvandt.
Dagens Ord