United States or Singapore ? Vote for the TOP Country of the Week !
Halvnøgne Bebéer væltede rundt i de dybe Hjulspor: eller de rodede i Sandet med Spader og Hakker og lavede Volde og Fæstninger og gravede dybe Kanaler af de smaa stillestaaende Arme af Oceanets Vand, som Floden havde glemt.
Tine var saa flink til at finde dem under Sneen. Hun kendte Pletterne, hvor de voksede, og hun rodede og rodede, til hun fandt dem. Gækkene stod tæt ind under Muren. Tine laa ned paa Knæ og gravede med sine rappe Hænder, som blev røde. -Se, se, raabte hun, naar hun fandt det spæde Grønne. Ja, hvor det er kønt, sagde Moderen, som stod i Vinduet.
Det er Kancelliraaden, der har skabt Skagens gamle Plantage han lod uden videre Helmene rykke op af en Mængde Klitter og gravede dem ned til Gødsel for Plantagens Trær.
Han skød Blikket hastigt over Bordet og fikserede den ene af Herrerne, den yngste, der sad med Hovedet støttet i Haanden. Det var en hvid, tæt Haand uden synlige Aarer eller Knoer, Fingrene gravede i det lysebrune Haar.
Men den, som havde fået den ene, gik bort og gravede i Jorden og skjulte sin Herres Penge. Men lang Tid derefter kommer disse Tjeneres Herre og holder Regnskab med dem. Og den, som havde fået de fem Talenter, kom frem og bragte andre fem Talenter og sagde: Herre! du overgav mig fem Talenter; se, jeg har vundet fem andre Talenter.
Han var vaad og fortumlet men havde dog Klarhed nok til øjeblikkelig at springe ind til Klitkanten og bjerge sig et Stykke op, inden Havet kom. Han gravede med Hænderne i det kolde Sand, greb hidsigt for sig og pressede paa med Knæerne. Stadig #gled# der Sand under ham, alligevel avancerede han og naaede Toppen gispende som en overanstrængt Svømmer. Men hvor var Fiskeren?
Han er lig et Menneske, der byggede et Hus og gravede i Dybden og lagde Grundvolden på Klippen; men da en Oversvømmelse kom, styrtede Floden imod det Hus, og den kunde ikke ryste det; thi det var bygget godt.
Undertiden hændte det, at der blev stjaalet af ilanddrevent Gods og Ladning mere end til eget øjeblikkeligt Brug, saa gravede den lykkelige »Finder« sin Drittel Smør, sit Fad Tælle, sin Tønde Petroleum eller et Anker Vin eller hvad det nu kunde være, Havet kærligst havde skikket ham, ned et Sted i Sandbjergene.
Men han ænsede hende ikke og fortsatte: Og jeg er vred paa Solen, der skinner, sagde han og paa Fuglene, der synger! Jeg er vred paa Ungdommen, der leger paa de blomsterklædte Marker. Og jeg er vred paa Foraaret, som just nu knoppes derude! Jens Oluf ... Jens Oluf ... ... Hvorfor døde jeg ikke, medens det endnu var Vinter! vedblev han Hvorfor gravede man mig ikke ned i Sneen!
Det var endda et sørgeligt Syn for en Kone ... Saa om Aftenen svøbte vi dem ind i et Stykke Papir ... og gik paa Kirkegaarden med dem, efter det var bleven mørkt ... vi har Gravsted deroppe, med vor lille Søn i ... dér gravede vor Datter dem ned ... saa var de da flyet hen, hvor de skulde være, syntes vi.« ...
Dagens Ord