United States or Mauritania ? Vote for the TOP Country of the Week !


"For Pokker ogsaa, saa var min Mistanke jo alligevel rigtig. Der blev stukket Ild paa det Hotel, vi opholdt os i Nagasaki den første Nat, vi var der. To Dage senere blev et Fad Karri, som vi skulde spise, forgiftet, og senere var jeg lige ved at blive ramt af en Kniv. I Gaar saá jeg en Kineser i Nærheden af vort Hus i Kensington; jeg syntes, at han iagttog Huset, men jeg kan jo have taget fejl."

Det varede længe, før vi saa noget til ham. Vi troede næsten, den havde taget Vejret fra ham, da han saa endelig blev spyttet ud og smilende pustede Vandet ud af sine Næsebor; da glemte jeg mig selv og Hvalrossen, jeg havde paa Slæb, og skreg af Glæde, lige til en tog mig med sig og stoppede Munden paa mig.“ Gamle Edue, Svigermoderen, satte et Fad Hvalroskød frem for os.

Han havde paa en Gang faaet en underlig Angst for at slippe hende. "Gud, hvor De er skrupforlovet," sagde Fru Ellis spydigt og med en noget tvungen Latter. "Det er ordentlig rørende man skulde tro, Kærligheden var frisk fra Fad ... Johan, skal vi to ikke ogsaa give de Elskende med Hank?" "Smaa Piger maa være artige, naar de er ude at spasere med fremmede Folk," sagde Birger tørt.

Buffet'en var opfyldt af Sølv og af store Planter, Palmer og Bregner, og alle Lysene i Kronen var tændte. Provinsdamerne var blændede, de sad og skottede hen til hinanden og saá prøvende paa hvert Stykke paa Bordet, efter fem Minutters Forløb havde Rektorinden vejet hver Ske og værdsat hvert Fad.

Og han svor hende til og sagde: "Hvad som helst du beder om, vil jeg give dig, indtil Halvdelen af mit Rige." Og hun gik ud og sagde til sin Moder: "Hvad skal jeg bede om?" Men hun sagde: "Om Johannes Døberens Hoved." Og hun gik straks skyndsomt ind til Kongen, bad og sagde: "Jeg vil, at du straks giver mig Johannes Døberens Hoved et Fad."

Jeg var jo et lille ungt Skvat den Gang jeg havde ikke noget videre at koste paa hende ..." "Klavs," afbrød Fru Herding strengt, "mon det er værd, at Du fortæller den Historie?" "Aa skidt den kan sgu et treaars Barn høre paa. Nej men man var jo en Svend fra Fad i de Dage: der var ikke noget, man gik af Vejen for. Saa hvad jeg havde at gøre: jeg inviterede hende paa Banko.

Om end Kongen blev meget bedrøvet, vilde han dog for Edernes og Gæsternes Skyld ikke afvise hende: Og Kongen sendte straks en at Vagten og befalede at bringe hans Hoved Og denne gik hen og halshuggede ham i Fængselet; og han bragte hans Hoved et Fad og gav det til Pigen, og Pigen gav det til sin Moder. Og da hans Disciple hørte det, kom de og toge hans Lig og lagde det i en Grav.

Fru Gravesen maatte sætte sig ned, ved Tanken, inde i »Balsalen«. -Naa vrippede Frøken Amalie gør han os den Ære ? Det var svært! hun drejede paa Hælen og forsøgte at fløjte. Fru Gravesen var allerede paa Vejen til Kælderen igen for at sørge for, at det store Fad med Mayonaise blev sat til en Side.

-Ja, sagde Ida, og hendes og hendes Herres Konversation gik istaa igen. Hun havde faaet to røde Pletter, en over hvert Øjenbryn, som om hun lige kom fra en Stegepande. Fru von Eichbaum saá med sit Værtinde-blik ud over Bordet. -Aa, lille Frøken Brandt, sagde hun: ta'er De det Fad og la'er det gaa rundt. Det gav et Ryk i Ida.

Udenfor stod der en Kvinde, og hun bad dem gaa ind. Inde i Huset var der lutter Kvinder; paa Briksen laa der noget, man havde dækket med Skind, men de kunde ikke blive kloge paa, hvad det var. Husets Beboere var meget alvorlige. Den Kvinde, som havde bedt dem om at komme ind, satte nu et lille Fad for dem og bad dem om at spise; det mindede om Indholdet af en Rypekro.