United States or Israel ? Vote for the TOP Country of the Week !


"En åbnet Grav er deres Strube; med deres Tunger øvede de Svig;" "der er Slangegift under deres Læber;" "deres Mund er fuld af Forbandelse og Beskhed;" "rappe ere deres Fødder til at udøse Blod; der er Ødelæggelse og Elendighed deres Veje, og Freds Vej have de ikke kendt." "Der er ikke Gudsfrygt for deres Øjne."

Den slanke Tjener meldte Geheimeraadinde Rappe, der talte dybt som en Mandsperson og meget bad om Undskyldning, fordi hun medbragte sin Silkepuddel: -Men jeg tør ved Gud ikke la'e det Kræ alene med Tjenestefolkene. Alle samledes om det lille Dyr, der anbragtes i Gehejmeraadindens Skød.

Han skal have vældige Næver og rappe Fødder. Han maa eje Mod og elske Faren. Hele hans legemlige Organisme er indrettet paa at styrte sig i Kamp paa Liv og Død med kortest muligt Varsel, og han kan ikke holde ud at sidde hjemme i Ro. Kan han ikke komme i virkelig Kamp, hengiver han sig til stærke Idrætter og Væddekampe. Homer kalder Hektor: kampumættelig.

Tine var saa flink til at finde dem under Sneen. Hun kendte Pletterne, hvor de voksede, og hun rodede og rodede, til hun fandt dem. Gækkene stod tæt ind under Muren. Tine laa ned paa Knæ og gravede med sine rappe Hænder, som blev røde. -Se, se, raabte hun, naar hun fandt det spæde Grønne. Ja, hvor det er kønt, sagde Moderen, som stod i Vinduet.

I det tunge Oljetøj maa jeg vogte Øjeblikket nøje til at komme heldigt fra Dækket og i Spring ned i Jollen sammen med de to Fiskere, der har sidste Tørn. De ror udefter med haandfaste, rappe Tag. Vi løftes nu og da saa højt, at Kutterdækket er synligt under vort Niveau, snart er vi dybt nede i Svælget, saa vi intet ser uden skraat stigende .

Hun stodte den trange Luft ud af fulde Lunger: Vinduet maatte op; men det var spigret. -Hvem sidder dog for spigret Rude nu? sagde hun og fik Sommene bort med et Par rappe Haender. Saa ! Den friske Luft kom ind og Lugten af den unge Jord. Tine blev staaende ved Vinduet Signalerne lod saa grant og kaekt under den lyse Himmel. -Idag kommer Skovrideren hjem, sagde Tine langsomt og halvsagte.

Der var Opløsningens Tegn overalt, Disciplinen slappedes, enhver søgte i Angst Frelse for sig selv, de fleste tyede ind i Kahytten, hvor de foreløbig troede sig bedst sikrede. Men ingen Steder var der Sikkerhed, og stum Trøstesløshed bredte sig. Kaptajnen og Styrmanden vekslede engang nogle rappe Ord: »Det er Strømsætningens Skyld, vi har stor Afvigelse fra Bestikketsagde Kaptajnen fortvivlet.

Man faar en trist jordbunden Fornemmelse, naar man færdes langs Stranden og stadig rejser Maageflokkene eller en Sværm af de rappe Terner, der gynger gennem Luften som baarne i usynlige Traade og skriger haansk over Hovedet paa det kluntede Menneske.