United States or Honduras ? Vote for the TOP Country of the Week !
Dette Menneske havde Talent, det kunde han se, Evnen, just det, han havde manglet ... Og han begyndte igen at spørge sig selv, hvad dette var, og igen stod han uden Svar. Denne havde det, han selv havde ikke haft det. Punktum. Mere var der ikke at sige. Og han undrede sig over, at han ikke misundte den lykkelige, at det ikke brændte ham, at han ikke led.
Theodor Franz havde altid saa lykkelige Idéer. Han rettede en Takskrivelse til Studenterne, hvori han meddelte, at Charlot Dupont vilde spille til Fordel for de Vandlidte. Hr. Theodor Franz og Hr. Emmanuelo de las Foresas opsatte Skrivelsen sammen. -Men hvor er de Vandlidte, sagde Hr. de las Foresas. -Min Herre, sagde Hr. Theodor Franz, der er altid Vandlidte i Ungarn. Hr.
Vi vil saa gerne være lykkelige, og vi er begge saa unge, og Livet vil blive saa fuldkommen tomt og værdiløst i alle disse Aar, lige til det sidste, hvis De skiller os ad nu." "Jeg har ikke sagt, at jeg vil skille jer ad," sagde han koldt. "Jeg har kun sagt, at jeg ikke vilde give Robert nogen som helst Understøttelse; og jeg skal efterlade alt, hvad der staar i min Magt, til andre.
Og saa ser jeg, lidt foran mig tilhøire, Minnas sortklædte Skikkelse. Det var for mig for hende med, kan jeg tro ikke saa meget den gode, gamle Ven, vi begravede, som vort eget korte og lykkelige Samliv, hele vor Kjærlighed. Ved Kirkegaardsporten trykkede vi hinanden i Haanden fast og længe for sidste Gang i mange Aar. Minna havde fortalt Fru Hertz Alt.
I de afgjørende Øjeblikke har han bestandig det lykkelige Klarsyn, der finder Formlen, som slaar ned: det er hans Genialitet. Og ved Siden deraf er han Herre og Mester i Tribunens tekniske Kunst. Naar man læser hans Taler, forstaar man ikke deres Virkning.
Som sagt, Gamle laa paa Sophaen: Corpus Juris sad i Gyngestolen med alle det svundne Aars Dagblade foran sig og qvægede sig øiensynligt ved alle de lykkelige Morgentimer, som Læsningen heraf havde forskaffet ham.
Da vi nu for tredie Gang nærmede os til de Lys, der vinkede ovre fra Kammerherrens Villa, blev vore Skridt bestandig langsommere. Du sukker, sagde Minna, da vi endelig, ligesom imod vor Villie, vare gaaet helt istaa. Det er Noget ligesom en Anelse, jeg kan ikke gjøre for det det falder mig saa tungt at skilles fra Rathen jeg føler mig beklemt jeg er bange, troer jeg. Vi har været lykkelige her.
Vi kunde trænge dertil, thi som det hedder mod Sædvane rigtig citeret : »Die Uhr schlägt keinem Glücklichen«. Ja, vi vare lykkelige, ikke jeg alene.
Madam Henriksen rettede sig i Merinoen: Kommer Tid, kommer Lejlighed! sagde hun Nils derovre er da godt paa Vej nedad! ... Hans Tøser og han kan prise dem lykkelige for de Hundredeogtyvetusind, de fik efter Joachim! Ja og dem kan Nils vel ikke røre? Nej, det er der sørget for.
Husker du, hvor der var smukt derude? Sommeraftener ... Vinløvgangen langs med Strandvejen: naar man gik der, i Mørket, og inde i Havestuen var der Lys og hjemligt og muntre Stemmer. Saa mange Aftener gik vi der vi unge i de forelskede Dage, du, to og to, talte og tav, lykkelige blot ved at gaa der og være hinanden nær.... Der var det ogsaa Elisabeth og Thorsen blev forlovede.