United States or Micronesia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Men hans Hoved og Hår var hvidt som hvid Uld, som Sne; og hans Øjne som Ildslue; og hans Fødder lignede skinnende Malm, når det gløder i Ovnen; og hans Røst var som mange Vandes Lyd; og i sin højre Hånd havde han syv Stjerner; og af hans Mund udgik der et tveægget, skarpt Sværd, og hans Udseende var som Solen, når den skinner i sin Kraft.
Og siger man til eder: Se der, eller: Se her er han, så går ikke derhen, og løber ikke derefter! Thi ligesom Lynet, når det lyner fra den ene Side af Himmelen, skinner til den anden Side af Himmelen, således skal Menneskesønnen være på sin Dag. Men først bør han lide meget og forkastes af denne Slægt.
Naar Solen skinner, sidder vi dog om Formiddagene jævnligt paa Terrassen for at nyde den frie Luft. Om Personen taler vi naturligvis ikke, og, vil Du forstaa, i det Hele ikke om, hvad der er sket. Den Slags fægter man kun ud med sig selv. Stuepigen siger, at Madame ofte græder om Morgenen, hvad jeg lader som jeg ikke mærker. Har hun Taarer, maa hun helst græde dem ud.
»Ja for jeg skal sige Dem«, vedblev Andrea Margrethe, »den allerbedste Roes for en Psalmebog, det er at see rigtig forslidt ud: derimod naar Guldsnittet skinner altfor stærkt paa Siderne, det er ikke noget godt Tegn.« »Nu eller aldrig!« sagde jeg til mig selv; jeg gjorde en voldsom Kraftanstrængelse for at strække min Haand ud og gribe Andrea Margrethes og Gamle traadte ind.
»Vil De ikke have et godt Glas Mjød, Frederik«, spurgte Andrea Margrethe, »vi sad just og talte om Dem, saa der kunde man da rigtignok sige, at naar man taler om Solen, saa skinner den.« »Tak skal De have«, sagde Corpus Juris, idet han tog mod Glasset og i Mangel af en Stol satte sig op paa Bordet, »saa De talte om mig? Hvad var det da, om jeg maa være saa fri at spørge?«
Aa, lille, søde, rare Fætter Isidor, naar Du kommer og besøger os, er det ligesom Solen, der skinner, og jeg kunde godt sidde hele Tiden paa en Skammel ved dine Fødder og se paa Dig uden at blive træt; men det maa jeg jo ikke, da Du er gift.
Denne Kvinde bekjendte siden, at hun gjorde dette Galskab, fordi hun, som var en fattig Kvinde, derved nød stor Almisse og god Traktement og Ophold, og fordi hun sjuntes, at jo mere de raabte paa den fornemme Mands Kone deri Byen, som tilforn er ommeldet, jo kærere var det Mag. Oluf. drevent, udspekuleret. Meddelerens Opfattelse skinner igennem i dette Ord.
Skinner Solen da med sydlandsk gylden Glød ned fra en akvamarinblaa Himmel, medens de vidunderlig skjønne Arleserinder i deres maleriske Nationaldragter promenerer rundt mellem Udskjænkningsbordene paa den brede Afsats mellem de to nederste Etager, medens hele det uhyre Amphitheater er fyldt med Mennesker og Farver, og medens de vilde Camarguetyre nede paa Arenaen hidses og stikkes, hvilken uforlignelig Fest er da ikke en Time eller to tilbragte i denne Gjenopvækkelse af hele den store, antike Verden!
Tine sad ved Appels Seng, da Berg kom hun saa, hvor bleg han var: -Kan De gaa med mig en Timestid? sagde han lidt hastig. De traenger til Luft. -Er Vejret smukt, spurgte Appel. -Ja, svarede Berg og taenkte: Hvor hun har lidt. -Skinner Solen? -Ja. -Saa gaa dog saa gaa dog, sagde Appel. Og Tine rejste sig uden Ord.
-Havde den Blade endnu, Hylden og Roserne og Kirsebærtræet.... -I fjor stod de i Blomst ... et Blomsterflor. -Hele Byen fik til Syltning, mens Fruen var væk, sagde Marie. -Det hvide Flor.... Katinka blev ved at tale om Haven. Hvert Øjeblik sagde hun: Tror De, han gi'er mig Lov at jeg faar Lov.... -Maaske naar Solen skinner.
Dagens Ord