United States or Nepal ? Vote for the TOP Country of the Week !
Længe kunde han staa tvivlraadig og stirre paa Nettets indviklede Slyngninger, til det alt var ved at løbe i et for hans Blik. Saa greb han ganske vilkaarlig en ny Traad, den første, der faldt ham i Hænde og atter tøvede han, atter greb han en ny atter døde der et Stykke af ham ... Med et bittert Smil indtog han sin Plads bag Pulten, hvorfra han skulde lede Udlaanet.
Saa slukkedes Frantz's Ansigt brat, Trækkene slappedes og ligesom døde: Det er ingenting, lille Karen, sagde han ingen Verdens Ting! Men straks efter sprang der saa igen en Smilemuskel frem, og saa nok en og en til ... og snart lyste han paa ny af den samme hemmelighedsfulde og kildrende indre Heiterkeit. Selv naar han sov, bevarede hans Ansigt som Regel et vist overstadigt Udtryk.
Først blødt og drømmende om det ældgamle Tyskland, Nationernes Moder, om de rige Sletter, de store Byer og de døde Heltes Grave. Men lidt efter klang Versene som en Hornfanfare. Det var om det nuværende Tyskland, det Tyskland, der var bleven knægtet og kastet til Jorden, men som vilde sprænge Rebene om sine kæmpemæssige Lemmer og rejse sig. Og Moderen, den fælles Moder, kaldte.
Alt Blodet var veget fra det Ansigt. Børnene veg uvilkaarlig et Skridt tilbage, strakte Hænderne frem. "Mo'r," raabte de. Nej, nej, hun havde Ret de havde nær ikke kendt hende. "Er I bange for mig?" sagde hun; og selv hendes Stemme var forandret, den var blevet spædere, aandeagtig. Det var, som de hviskede Toner døde paa hendes Læber.
Når vi i Dag forhøres angående denne Velgerning imod en vanfør Mand, om hvorved han er bleven helbredt; da skal det være eder alle og hele Israels Folk vitterligt, at ved Jesu Kristi Nazaræerens Navn, hvem I have korsfæstet, hvem Gud har oprejst fra de døde, ved dette Navn er det, at denne står rask her for eders Øjne, Han er den Sten, som blev agtet for intet af eder, I Bygningsmænd, men som er bleven til en Hovedhjørnesten.
Abigael . Hvad saa? Ambrosius . Saa blev den brudt, og saa døde den. Abigael . Ikke strax; see her, den er jo frisk og dufter endnu. Ambrosius En kort Stund, ja; men saa er det forbi, og saa visner den. "Vel død er hele Sagen". Troer I, den stakkels Blomst følte Smerte, da jeg plukkede den? I saa Fald vilde jeg saa vist ønske, det var ugjort. Ambrosius . Smerte? Kanskee.
Da han døde og ikke var i Stand til at betale mig, forærede han mig det eneste, han havde at efterlade, nemlig en underlig lille Stok, der var fuld af udskaarne kinesiske Bogstaver. Om den fortalte han mig en vanvittig Historie, men den har siden næsten ført til min Undergang.
Hver enkelt af de tre Førere af Sekten havde sin af dem. En af de tre forlod i et eller andet Øjemed Klostret og kom ud i Verden. Han døde paa en hemmelighedsfuld Maade, og Stokken gik over til Abbeden i Yung Ho-Kung i Peking, fra hvem den blev stjaalet af en Englænder i min Tjeneste, der kaldtes Kina Pete, og som vovede sit Liv forklædt som thibetansk Munk for at faa den.
At de tog Pladsen op for Sæden. Gjorde Laderne for smaa! Hvorfor han lod dem erstatte af tynde Fyrrerafter, som han huggede i sine egne Skove. Og saa døde han.
Hans Brøchner var halvanden Maaned yngre end jeg; vi bleve Studenter sammen, og jeg havde strax følt mig tiltalt af denne skjønne og ædle Personlighed; efter hans Ansættelse ved Universitetet kom vi hinanden stedse nærmere, og i det sidste Aar, da den tærende Brystsyge allerede viste sin nedbrydende Magt, kom jeg ofte til ham. Han døde 17. Decbr. 1875.
Dagens Ord