United States or Finland ? Vote for the TOP Country of the Week !
Ingen af os kunde hente Linen, det vilde have været livsfarlig Gerning i de Søer selv for en rask og #vi# var allesammen segnefærdige. Nu #var# det vist, at Første Styrmand og en Matros sprang overbord, de var Svenskere begge to. De holdt sig fast ved noget Tømmer og drev af for en jagende Strøm. De var væk næsten med det samme ... Der trak en hæftig Byge op med baade Regn og Sne og Hagel.
Og saa lagde vi paa Siden af ham. »Om han vilde hjælpes,« spurgte vi, saadan som vi skal, »og jeg var da den og den,« sagde jeg. Anden Styrmand kom til Lønningen og rystede paa Hovedet. Men saa krævede jeg at faa Kaptajnen i Tale, og nu tog Styrmanden Hatten af og sagde, at jeg skulde komme ombord og med agterud til Kaptajnen.
Men Uheldet var sket, og Dick maatte for Fremtiden nøjes med det store, faste Kompas, der stod foran Rorgængeren, det vil sige ham selv. Thi han maatte være baade Kaptajn og Styrmand i en Person, kun i de fem, seks Timer om Dagen, hvor han tog sig sin højst fornødne Søvn, maatte han lade gamle Tom og Bat afløse sig ved Roret. Fru Weldon fik mangen en fortrolig Passiar med den unge Kaptajn.
Paa Baadshagen faar han Linen ned til Styrmanden, der denne Gang, vistnok mere ved en Tilfældighed end egentlig klar over sin Handlemaade, faar den bundet rigtig om Livet ... Og mens Redningsmanden uden Uheld klarer sig Dødsvejen tilbage til Baaden, faar Kammeraterne den næsten døende Styrmand halet fra Vraget og ombord.
Søen splintrede løs paa Competitor, vore to Baade blev knuste og Stumperne hevne bort ... Kaptajnen viste sig i Kahytsdøren, stadig med Redningsbæltet om Livet ... Vi saa ham, den svenske Anden Styrmand og jeg, ligesom vi havde faaet fat paa Spandebrættet og vilde til at springe ud sammen.
Lidt før Grundstødningen, da Kaptajnen befandt sig i Kahytten, kom Første Styrmand, som havde Vagten, derind med den Besked, at han troede at have set Lys til Læ men ikke forstod, hvilket Fyr det kunde være, og Kaptajnen gik straks hen for at undersøge Kortet. Man var ikke rigtig klar over Stedforholdene efter den megen Krydsning i tykt Vejr.
Og straks var jeg der jo med Papirerne, fem Minutter efter var Kontrakten skreven, Mester og Første Styrmand blev kaldt ned, allright. »Nu ta'r #vi# Kommandoen her,« sagde jeg. »Yes,« snøvlede Kaptajnen og pegede fjollet paa mig, »nu ta'er #han# Kommandoen.« »Fyld paa Vandballasttankene!« sagde jeg. »Lad det gaa lidt livligt.« Mester og Styrmand bukkede og forsvandt.
Redningsfolkene kiggede ilsomt efter dem. Snart opdagede de, at en ældre Mand, det var Første Styrmand, han, som havde været paa Dækket for at hjælpe Jungmanden, der forulykkede, sad ved luv Lønning med en Ende om Livet surret fast til en Jærnpullert inde paa Dækket. Der var Liv i ham endnu, kunde man se men han havde næppe langt igen. Der maatte hastes.
"Det maatte jeg; men endelig fik jeg Kig paa 'Pilgrim' det Skib, som jeg kom med, ved du og da Kaptajnen netop manglede en Kok, meldte jeg mig og fik Pladsen. Jeg har jo været anden Styrmand om Bord paa et Slaveskib, og klarede mig derfor stolt naar jeg selv skal sige det." "Ja, jeg har jo hørt lidt om den Rejse af min unge Ven, Dick Sand; men jeg forstaar Fanden ikke, hvordan I kom hertil?"
Og det var ogsaa det klogeste, for Anden Styrmand havde snakket om at faa hende visiteret, for han var sikker paa, hun havde stjaalet Penge fra Fætteren. Han havde været inde ved Køjen engang, mens at vi sejlede til Frederikshavn, og set hende kramme saa løjerligt ved Kaptajnen.
Dagens Ord