United States or Ukraine ? Vote for the TOP Country of the Week !
William gik hurtigt hen til Buskettet, hvor Gerson laa. "Man kan slet ikke læse i denne Hede," sagde han hurtigt. Han stod et Øjeblik og pillede ved nogle Blade, saa lod han sig falde ned paa Græsset lidt fra Vennen. "Hvor langt er Du," spurgte han. "Aa ikke ret langt" Gerson vendte sig, saa han laa lige ud og saá op i Luften "ved Direktoriet." "Skal jeg ikke høre Dig," spurgte William.
Nej, han rører sig heldigvis! Caracas-Herren rystede ham let: »Jim, er Du vaagen? Lad mig tage det Reb bort! Hvad betyder alt dette her?« Han skar Rebet over. Men næppe havde han gjort det, før Vennen fik Overballance og næsegrus styrtede ned mod Gulvet. Den anden stirrede forvirret. Men Faldet havde nok virket og atter sat Blodet i Cirkulation.
»Vinduet, nej Vorherre bevares«, lo Vennen, da Joachim lukkede det med et voldsomt Brag. Saa stampede han i Gulvet: »Frem med Sproget! Har Du taget den?« »Hvad for en?« »Aa, skab Dig nu ikke, uappetitlige Tyveknægt. Har Du taget Traktaten?« Ved Lyden af Ordet »Traktat« foregik der en pludselig Forandring i den andens Udseende. Han blev uhyre ivrig med et: »Ja vel!
Hun var saa lind og varm at føle paa ... Da greb Vennen ham fat i Armen og rev ham med sig. Og Latteren stod ud af Døren efter dem. Oppe i Borggaarden fik Smeden Kig paa en Lampe, der brændte bag det hvide Forhængsstykke i et af »Asylets« Vinduer.
"Sig mig, hvordan gik det dog til?" spurgte Vennen atter. Stemmen lød som hos en Mand, der har været ved at drukne og nu atter føler fast Grund under Fødderne. Niels svarede ikke. Saa blev der ikke talt flere Ord undervejs, men stadig gik den rødhaarede og skottede til sin Nabo med den halvt medlidende, halvt bange Mine fra før. De nærmede sig hurtig de forreste Huse i Bygden.
"Jeg bryder mig ikke om at se," sagde han. Og saa haabløst lød det, at Vennen studsede midt i sin Glæde og vendte sig imod ham. Niels følte Vennens Blik hvile forskende paa sit Ansigt. Han kunde ikke udholde denne Stirren, den sved ham helt ind i Hjærnen. "Jeg skal sige dig, jeg har stjaalet." "Stjaalet, hvad siger du. Har du stjaalet," raabte Vennen forfærdet. Niels nikkede tungt.
Og Hansen-Maagerup havde tilsidst med blødende Hjerte givet efter for hans Grunde. I et Hjørne af sit Værelse havde han en stor Kuffert. I den havde Bøg gemt hans teologiske Bøger og taget Nøglen til sig. Og højtidelig lovede han, at han ikke vilde udlevere den igen, før Vennen en Gang var falden til Ro i en praktisk Livsstilling. Langt om længe var en saadan ogsaa bleven funden.
Døren blev stødt op, og Nils og Smeden tumlede ind: Go'aften Pi'er! lød Smedens Stemme Mon I har Brug for et Par paalidelige Folk? Du rører ikke Rikke, Smed! hvæsede Nils pludselig ophidset og greb Vennen i Brystet. Nej, nej ...! sagde Smeden betuttet og rystede ham af sig Rolig, rolig! ... Hva' for en Seng ligger hun i? I den yderste til højre ...
Vennen vilde stadig hjælpe, men Jim skubbede ham fra sig og truede med knyttede Hænder: »Bliv, hvor Du er!« Med usikre Skridt famlede han hen mod Døren, drejede Nøglen i Laas og stak den i Lommen. »Hvorfor lukker Du Døren?« Den anden forstod stadig ikke en Tøddel af hele den besynderlige Opførsel. »For at forhindre Dig i at komme ud denne Gang kan Du vel ikke benytte Vinduet.«
Vennen stod en Stund og saa efter ham, halvt medlidende, halvt bange, det var jo aabenbart sandt. Saa kom han i Tanker om Grinden, og hans Ansigt klarede op. "Kom nu, kom nu," sagde han travlt og begyndte at gaa nedad mod Bygden. "Vi maa ned og fortælle Nyheden dernede, de har endnu ikke set Hvalerne. Saa kan vi tale om det andet undervejs." Niels fulgte viljeløs med.
Dagens Ord