United States or Canada ? Vote for the TOP Country of the Week !


-Saa Gud være lovet, sagde Hendes Naade og hendes Arme faldt ned over Stolens Sider. -Men vi skal vel ind, sagde Jægermesteren og stod op. Hans Øjne var endnu ganske forvildede. -Ja, sagde Hendes Naade: vask dit Ansigt. Hendes Hænder rystede, mens hun slog Eau de Cologne ud i det store Vandfad: -Saadan, sagde hun, og Jægermesteren førte det dyppede Haandklæde hen over sit Ansigt.

Jeg gik op ind i Værelset ... hvor jeg ser det ... alle Stolene, stillet i en Rad, med hvide Stykker over og ... Fa'er lagt hen i Skyndingen paa Chaiselong'uen, Lagnet blot halvt over den ene Arm var faldet ned over Randen ... Jeg løftede den ikke op, du.... Min Ven fo'r sammen, og knugede om Stolens Arm. -Men jeg saa hans Ansigt.... Der gik nogle Minuter. Ingen af os talte.

Duroc nærmede sig i Stilhed og stod nu ved Siden af Skurken. "Jean Carabin!" sagde han. Baronen studsede, og Drukkenskabens Slør syntes at glide fra hans Øjne. "Jean Carabin!" gentog Duroc. Han sprang op og greb om Stolens Arm. "Hvad er Deres Hensigt med at gentage det Navn, min unge Mand?" spurgte han. "Jean Carabin, De er en Mand, som jeg længe har ønsket at møde!"

Fru Urne havde lænet sit Hoved til Stolens Ryg og saá ud i Luften: -Hvorfor lyver de da alle? -De lyver, sagde han: som Du lyver. Han tav lidt: -Hvorfor de lyver? sagde han: Fordi vi opdrættes til at tro, at vi er noget andet end vi er. Og naar vi saa opdager os selv, tror vi, de andre er bedre og vi er de værste . . . -Men vi er ens og vi har den samme Krop.

"Og han havde Ret, han havde Ret," hulkede Niels og smed sig paa Jorden og krøb hen til Stolen. "Jeg har stjaalet. Aah Fa'r, kan du tilgive mig. Fa'r, Fa'r." Den kæmpestore Bondes Hænder rystede om Stolens Arme, mens han sad og stirrede ned paa Sønnen, der laa for hans Fødder og tryglede med Blikket som en Hund. Saa strøg han med rystende Haand gennem Sønnens Haar. "Stakkels Niels."

Karl, der havde fulgt Dressuren, alvorlig, under smaabitte Sug af Cigaren, nikkede og sagde, med sit betænksomme Udtryk: -Det var en Springer for Kate. Ida havde ikke forstaaet straks men nu rejste Karl sig: Jeg maa s'gu hilse paa Direktøren, sagde han, og hendes Haand faldt bort fra hans Knæ, ned, overmod Stolens Arm.... -Der er Herrens Overflødighed, sagde han og stak sin Arm ind under hendes.