United States or Bangladesh ? Vote for the TOP Country of the Week !
Maaske havde det været klogere, om jeg havde talt høfligt til Skurken. Men nu var det i hvert Fald for sent. Proppen var trukken op, og jeg maatte drikke Vinen. Men hvad Haab havde der alligevel været for mig, der havde skamferet deres Løjtnant, naar det var gaaet den godmodige Intendant saaledes?
Aa, hvor jeg velsignede den Klogskab, der havde faaet mig til at trække i let Fodtøj og Gamascher! Og den lykkelige Tanke, som havde faaet mig til at kaste Kappen! Enten kunde Skurken forud ikke slippe af med sin Kappe, eller ogsaa var han for forskrækket til overhovedet at kunne tænke. Som det nu var, vandt jeg hurtig ind paa ham.
Men Døren var grumme solid, lavet af solide Træplanker og beslaaet med Jern, som man finder dem i Slotte fra Middelalderen. Den var lige saa vanskelig at bryde igennem som en Eskadron af den gamle Garde. De Forbandelser vi udstødte mod Skurken, havde samme Virkning som vor Banken. De bragte os intet andet Svar end det haanende Ekko fra det store Rum.
Duroc nærmede sig i Stilhed og stod nu ved Siden af Skurken. "Jean Carabin!" sagde han. Baronen studsede, og Drukkenskabens Slør syntes at glide fra hans Øjne. "Jean Carabin!" gentog Duroc. Han sprang op og greb om Stolens Arm. "Hvad er Deres Hensigt med at gentage det Navn, min unge Mand?" spurgte han. "Jean Carabin, De er en Mand, som jeg længe har ønsket at møde!"
Dagens Ord