United States or Eritrea ? Vote for the TOP Country of the Week !


Hvide Hus, min Barndoms hvide Hus saadan var hun, som var din Sjæl. Men Efteraaret gik og det led mod Jul. Moderen og Skolelærerens Tine sad længe oppe, og Børnene fik Svedsker for at gaa tidlig i Seng. Den gamle Karet rullede hver anden Dag op for Døren, og hele Gangen var fuld af Fodposer. Der skulde være saa mange Fodposer, naar Moderen skulde køre.

Huse og Gaarde saá de ved deres Fod og de hvide Kirkers Linjer, der var ligesom vidskede ud i den svangre Fugtighed af Jordens Em. Moderen saá op mod den hvælvede Himmel og hun sagde: -Stjernerne, Tine, vil ikke se det. De gik tilbage gennem Lunden: -Hvor Luften er tung, sagde Moderen. -Det er Hylden, sagde Tine. -Lad os gaa ad Kirkegaarden, sagde Moderen. De aabnede Laagen og de traadte ind.

Claus . Om jeg faaer Lov, saa foretrækker jeg en, Kop Kaffe, som er tilberedt af Frøken Abigaels hvide Hænder. Abigael . Dermed kan jeg desværre ikke tjene; Kaffen er kogt af Huusholdersken. Baronen . Og hendes Hænder er Skam mere sorte, end hvide, ha, ha! Gjæster . Ha, ha, ha! Claus . Men i det mindste skjænkes den mig dog af Eders Haand. Baronen . Ja ja, saa vil vi Andre holde os til Vinen.

"Du er fuldkommen smuk en slank, statelig, vidunderlig Tigerlillie men men du ser ikke kold ud og det er dit røde Haar og disse bedaarende grønne Øjne og din yndige, hvide Hud og sorte Øjenvipper, der, der aa! du véd det nok, du søde! Du ser ikke ud som Mælk og Brød, du er fuldkommen attraaværdig, og du kunde faa enhver Mands Hjerte til at banke." Jeg tænkte paa den Aften til "Carmen".

-Der gaar jo altid mere til om Ugen, naar Hofjægermesterinden er inde, sagde Frøken Erichsen, der fulgte Guldpengenes Fald. Hun havde lagt sin særdeles hvide Haand ned paa Bordet meget tæt ved Konferensraadens, for at tage Pengene op. Konferensraaden flyttede sit Øje fra Guldet over paa Haandens Hvidhed. -Ja, sagde han og lukkede pludselig Guldet inde i Frøkenens Haand, som han greb.

Da begge de hvide Hænder var i denne Stilling, vendte han sig om imod Nikola og sagde: "Er der noget i din Lærdom, som kan give dig Evne til at gøre dette?" "Nej," sagde Nikola, som jeg kunde se var lige saa forbavset som jeg. "Men vor Magt ender ikke her," sagde den gamle Mand. "Hvad mere kan du da lære mig, vidunderlige Fader?" sagde Nikola.

-Men Bai, sagde Katinka. -Tror du, her er Spøgelser, sagde Bai. Han aabnede Sidelaagen. De gik ind. Katinka tog Huus' Arm i Laagen. Kirkegaarden laa i Dæmringen som en stor Have. Roser og Buksbomhække og Jasminer og Linde duftede tungt, og graa og hvide Sten ragede op mellem Hækkene. Katinka tog saa fast om Huus' Arm, mens de gik. Bai gik i Forvejen.

De raabte alle med, med skinnende Ojne, og paa en Gang sang de, "den tapre Landsoldat", med hoje, larmende Roster, alle undtagen Provsten, der begyndte at gaa op ned paa Gulvet, urolig som paa de store Offerdage i sit Sakristi, og Kammerherren, som kun stod med sit hvide Skjortebryst frem og smilte. Gamle Fangel vaagnede af sit Blund ved Sangen.

Et blaat Mærke tværs over hendes hvide Arme og en Hundepisk, slængt hen ad Gulvet, fortalte os, at vi ikke var kommen tidsnok til at beskytte hende mod hans Brutalitet. Han gav et Hyl fra sig som en Ulv, da vi brød ind, og var øjeblikkelig inde paa Livet af os, huggende og stødende under en Strøm af Eder. Jeg har allerede tidligere nævnt, at der var daarlig Plads i Værelset til at fægte.

C. persicifolia grandiflora , m 0,6-1,0. Blaa og hvide Blomster i Juni og August. Blandt de bedste Former er C. p.g. alba enkelt, hvid; Coupé d'Azur , lav, halvfyldt, blaa; lilacina , enkelt, blaa, staar i alle Forhold; Disse Campanula trives alle i enhver Havejord og udmærkede til næsten al Staudeanvendelse.