United States or Seychelles ? Vote for the TOP Country of the Week !


Han vil nok kjøbe Stadsheste til den nye Karosse, har jeg hørt. Abigael . Til den nye Karosse? Mener du ... Bodil . Den, som hører til Frøkenens Brudestyr. Abigael . Naa, den. Ja saa er det godt; saa kan du gaae, Bodil. Det er sært nok, men det er aldrig faldet mig ind, at Nogen kunde spørge, hvorfor?... Ja, hvorfor gifter man sig? Fordi Ens Frænder har bestemt det saa?

Plakaterne var meget sindrige, omkransede af Bladenes Udtalelser om Frøkenens Privat-Soirée, hvor hun havde sunget for de musikalske Notabiliteter og Pressen efter »en let Déjeuner«. Da Herluf havde sét Vildhandlerbuddet drive af med den hidsige Bagerdreng i Hælene, gik han tilbage forbi Restauranten og ind ad Porten.

Saa skænker vi en Kop til. Hendes Naade var lidt i Forlegenhed med Tilfældet. Hun havde ikke haft meget med den Slags Taarer at gjøre i de sidste tredive Aar. Hun lod igjen sin store, røde Haand glide kærtegnende hen over Frøkenens Haar. Det er et smukt Haar, du har, lille Ven! sagde hun Jeg holder meget af Farven. Og saa er det saa blødt at føle paa som Kaninskind!

De gik ud paa Taaspidserne, mens Ida holdt saa fast i Frøkenens Kjole, og de satte sig i Sofaen. Der var ganske tyst. Kun Uhrets haarde Dikken. -Frøken, hviskede Ida: dør Fa'r? -Men Barn, men Barn, sagde Frøken Rosenfeld og strøg over Haaret paa Ida, der begyndte at græde, uden Lyd. De hørte Trin i Havegangen. Det var Fru Brandt, der kom ind foran Konferensraaden.

Hvorom alting er, man hviskede baade om et og om et andet, og vist er det, at der havde været en Maler i Besøg hos Falks det Aar, han havde malet Frøkenens Portræt, og hun blev paa sin Rejse borte over et Aar. Egentlig var hun blevet smukkere paa den Rejse. Hendes høje Figur var blevet svært junonisk og som for at knuse Sladderen under sine Hæle traadte hun fastere end før.

-Der gaar jo altid mere til om Ugen, naar Hofjægermesterinden er inde, sagde Frøken Erichsen, der fulgte Guldpengenes Fald. Hun havde lagt sin særdeles hvide Haand ned paa Bordet meget tæt ved Konferensraadens, for at tage Pengene op. Konferensraaden flyttede sit Øje fra Guldet over paa Haandens Hvidhed. -Ja, sagde han og lukkede pludselig Guldet inde i Frøkenens Haand, som han greb.

»Nej, nej ...« Frøkenens Ære var truet. »#Saadan# er Carman ikke ... en Tjenestepige!« »Kvindejæger, sagde De før, Frøken! Det kom mig unægtelig ogsaa lidt overraskendeDetektiven betænkte sig et Øjeblik.

Der blev ringet paa Entréklokken. »Det er vist CarmanCampnell vendte sig mod Frøkenen. »Det vil jeg sige Dem: han er uskyldigFrøkenens Kulde syntes pludselig at forsvinde. Nervøst fo'r hun op fra Sofaen. »Hvad mener De med detØjnene gnistrede. »Hvad jeg siger.« »Aa, I MandfolkHun stampede i Gulvet. »I gaar med hinanden gennem tykt og tyndt og tror, I kan narre os Kvinder.

Jeg kan ikke lide, at du hoster! sagde Karen og lagde kærligt sin Arm om Frøkenens Liv. Bind dit Lommetørklæde om Halsen! Kaninen bandt lydig Tørklædet om. Og de to Pigebørn forlod Udsigtsbænken, drejede om Hjørnet ved Haven og gik op gennem den lange Allé. Der var ganske mørkt derinde mellem de tætte Bøgehække.

Da denne var betalt, gik samme energiske Olding til Frøkenens daværende officielle Forlovede, Godsejer Ole Brandt til Svendstrup, og formaaede ham quand même til, under Løfte om øjeblikkelig Skilsmisse, at lade sig vie til Pigen. Hvorpaa Ole og Natalia ægtede hinanden i Havslundegaards Spisestue og umiddelbart derefter separeredes paa Kontoret.