United States or Oman ? Vote for the TOP Country of the Week !
Realisterne lagde for, mens de studerende regnede smaa Mandags-Opgaver i den hule Haand. Den rødhaarede Duks sluttede Censuren: han førte Privatbog over alle tre hundrede syv og firs Disciples Flid og Opførsel. Der blev en stærk Bevægelse. Det var Ole Martens, der trampede ind og smækkede med Døren.
Hun havde længe tænkt, hun vilde hellere ha'e en Lejlighed.... -Hvor? sagde Karl bare. Og paa én Gang vidste Ida, hvor det skulde være: i Ole Suhrsgade, for det var saa nemt; og hun vidste, hvordan hun vilde ha' det: fire Værelser; hun havde altid tænkt det, saadan en Lejlighed som Kristensens.
Karlen svarede ikke, krammede bare Kasketten: Det er sent jeg venter paa Fa'er Ole vendte sig: Herren er ikke kommen hjem, sagde han sagte. -Nei. Der var igen stille, saa sagde Ole endnu sagtere: Tillader Frøkenen ikke jeg kører ud med Vognen der er saa meget glat paa Veien. Ellen blev blussende rød ... Saa vendte hun sig bort ... Tak. Lidt efter hentede Ole Maag nede i Nørup Kro.
Vi kom efter den Tur til Redningsvæsenet alle tre Lars Kruse og mig og Ole Svendsen.« »Og Lars Kruse, som sidenhen ogsaa maatte afsted«, sukkede Konen, »han havde bjerget #saa# mange Folk, og saa var der ingen der kunde bjerge #ham#; det var da egentlig en underlige Styrelse, for #os# at tænke!«
Mikkel saa fra Kapslen op paa Axels Ansigt og overbeviste sig om hans Ungdom, der næsten lignede Utilregnelighed. Han havde intet egentlig menneskeligt Blik i sine blaa Øjne, de manglede det fattede Udtryk, der er eget for Mennesker, om hvem man ved, de hedder Ole eller Josef, og at de selv er paa det rene dermed.
Og svimmel og dødstræt, en Afmagt nær, kunde hun aabne Taarnets Vindue og lænet ud, mens Efteraarets Slud vædede hendes Pande, længtes hun efter at synke dybt ... glide saa blødt og faa Fred Saa sad hun en Aften ud paa Efteraaret som sædvanlig ene. Veiret var haardt, og Ole var kørt ud for at samle Faderen op. Der var kommen sær Uro over Ellen.
-Ja-a, sagde Ole og slyngede Bogremmen med et Knald ind mod Væggen ved Siden af Sokrates, saa Vismanden rystede: -Den ganske Bule skulde han straffe gentagende. Det rungede i hele Gangen, mens de røg ned ad Trappen.
Og da Ole havde faaet nok en Snaps og forsikret, »at han var den Mands Søn, der glædede sig gennem hele Kroppen«, blev han snakkevorn. »De gamle Dage er væk!« sukkede Ole. »Da kunde man fiske godt og drikke godt. Vi kom hjem fra Revet med Fisk saa tykke som en Arm og med to-tre Potter Brændevin i Kroppen paa os selv.
Midt i Gaarden mødte han Fru Line og Frøken Sofie, der havde været nede at fodre Hønsene. Fruen véd det vel? spurgte Ole med Huen i Haanden, men uden først at hilse Goddag. Nej ... sagde Fru Uldahl smilende; hun kendte af Erfaring Post-Oles Verdensbegivenheder hvad er der sket, Ole? Har Præstens Brune brækket et Ben? Frøken Sofie lo.
Og pludselig greb Frøken Frederikke Kasserollen, der laa hjemløs paa Gulvet ved hendes Fødder: Saadan en skulde der bindes i Far ! sagde hun og anbragte Genstanden med et Smæld paa Bordet midt imellem Kaffeopdækningen. Hvorfor har Du ikke været her saa længe, Isidor? Jeg saa, at Post Ole i Dag havde Brev fra Dig til Moder; hvad har I to at skrive om?
Dagens Ord