United States or Italy ? Vote for the TOP Country of the Week !
Desforuden er det jo Aar og Dag siden vi saaes; det kan jo hænde, han har forandret sig imens. Men ... er han den Samme i Aar, som han var ifjor, saa.... Baronen . Hvad saa? Baronen . Hør, Abigael, gjør mig nu ikke Hovedet kruset! Siden din salig Moders Død har du havt din Frihed i alle Stykker; men nu skal det, Vorherredød, have en Ende!
Her holdes intet Geheimeraad, Enhver har fri Audients. Ambrosius . Befaler Frøkenen, at jeg skal gaae? Abigael . Endnu ikke; jeg maa først vinde Garnet til Ende. Claus . Tillader I, skal jeg.... Abigael . Bevares, det er ingen Bestilling for en af Hans Majestæts Kammerjunkere! Jeg er desuden strax færdig.
Abigael . Det Væddemaal, som jeg for tre Uger siden indgik her paa dette Sted med Bodil, at inden Maaneden var omme, skulde den nye Skriver ligge paa Knæ for mine Fødder. Bodil kan bekræfte mine Ord ... om det ellers gjøres behov at føre Vidne i den Sag. Geheimeraadinden . Tænkte jeg det ikke nok! Det Hele var en uskyldig Spøg. Captainen . Ha, ha, ha! Vortrefflich!
Bodil . Kan I spørge derom? Abigael . Nu ja ... han slap jo med en naadig Straf. Hvad er der saa at græde over? Bodil Kalder I det en naadig Straf, at jages ud i den vide Verden, hvor han hverken har Brød eller Huusly? Abigael . Hm, det finder han vel sagtens et andet Sted. Bodil . Og hvorfor skulde han straffes? Det var jo dog ikke ham, som var skyldig. Abigael . Bodil!
Det Tilbud maa I tage imod og reise herfra strax ... endnu iaften. Jeg skal afgjøre Alt med min Fader. Naa, hvorfor svarer I ikke? Ambrosius . Reise ... det nytter Intet, naadige Frøken! Abigael . Hvorfor ikke? Ambrosius . Det er for seent ... og det er ogsaa for silde. Abigael. For seent og for silde ... hvad mener I?
Det kan man jo for den Sags Skyld ogsaa sige om Blomsterne. Abigael . Men troer I da ogsaa, de har Fornemmelse af, at de lever? Ambrosius . Ja visselig har de det. De aabner og lukker sig jo hver eneste Morgen og Aften, ligesom vi lukker vore Øine, naar vi sover ind, og aabner dem, naar vi vaagner.
Abigael . Saa har I ventelig ikke ledt paa de rette Steder; thi jeg havde ingen Tryllepind i Munden, som gjorde mig usynlig, det kan Monsieur Ambrosius vidne for mig. Claus . En Tryllepind! ha, ha! det er meget morsomt! Ja er I ikke fortryllet, saa er I paa min Ære fortryllende, det kan jeg vidne. Jeg kommer da ikke til Forstyrrelse? Abigael . Aldeles ikke.
Bodil . Det kunde dog være, I tog feil. Ofte findes der stolt Hjerte under luvslidt Kjortel, og.... Abigael . Stolt! Ha, ha, nu maa jeg lee. Skulde en Skriverkarls Hjerte være stoltere end en Junkers? Hr. Claus og de Andre kan jeg styre med en Silketraad, saa kan jeg vel sagtens vende Sind og Hjerte paa en fattig Student, naar det lyster mig. Bodil . Eet Sind er ikke som et andet, naadige Frøken!
Abigael . Jeg spurgte, hvad I sang for en Vise, da I før kom gaaende? Ambrosius . Hvad jeg sang for en Vise?... Ja, hvor er den Snee, som faldt ifjor? Jeg synger saamange Viser, og sommetider laver jeg dem med det samme.
Mon dieu , Eders smukke Øine er jo ganske røde! Er der gaaet Jer Noget imod? Eller har I tænkt paa Noget, som har afficeret Jer? Abigael . Tanker er toldfrie, Junker Claus!... Forlad mig, at jeg nu maa gaae, men jeg har ogsaa et Brev at skrive, som Posten skal have med. Vi sees ved Middagsbordet.
Dagens Ord