United States or Guadeloupe ? Vote for the TOP Country of the Week !


Mænd, Kvinder og Børn for frem og tilbage mellem Husene og Stranden med Hvalspyd, Olietøj og lignende, og nede ved Stranden myldrede og summede det om Baadene, der blev satte i Vandet og bemandede; et Par laa allerede fuldt lastede med Mænd og flød ude paa Vandet. Og ude paa Fjorden kom Baadene drivende indover med Hvalerne. Det var et stolt Syn.

Det er ikke saa haardt, siden man kan , inden man er død. Axel erindrede Træk fra sin Barndom, da han havde været saa stolt, at haard Behandling, Prygl smagte ham bedre end Venlighed.

Bodil . Det kunde dog være, I tog feil. Ofte findes der stolt Hjerte under luvslidt Kjortel, og.... Abigael . Stolt! Ha, ha, nu maa jeg lee. Skulde en Skriverkarls Hjerte være stoltere end en Junkers? Hr. Claus og de Andre kan jeg styre med en Silketraad, saa kan jeg vel sagtens vende Sind og Hjerte paa en fattig Student, naar det lyster mig. Bodil . Eet Sind er ikke som et andet, naadige Frøken!

Men han kunde ikke falde i Søvn; laa og stirrede med vidtaabne Øjne ud i Rummet: Nu havde han altsaa for første Gang i sit Liv udført en virkelig »Bedrift«. Han var ligefrem stolt deraf og følte sig halvvejs som en Banebryder; tænkte endogsaa et Øjeblik paa at notere Begivenheden ned og gemme Papiret hen, saa at Efterverdenen kunde faa at vide, at han, Isidor Seemann af Slægten Uldahl, trods alt, havde været forud for sine Samtidige.

Vist saa: i al Lykke var der Dovenskab. Kanske vilde han en Gang naa saa vidt, at han heller ikke behøvede disse Ting for at være tilfreds ja at overhovedet intet i den vide Verden var uundværligt til hans Lykke. Da vilde han sejle som en smuk Luftballon gennem den rene, saliggørende Lediggangs Æter, stolt, fri, hævet over Jorderig ...

Hansen-Maagerup følte Blodet strømme sig til Hjertet. Her var dog muligvis en Opgave for ham: han maatte se at skaffe den stakkels Kone derinde Fred. Naar han optraadte med venlig og deltagende Bestemthed, vilde det dog maaske kunne lykkes ham at tale den ulykkelige Jensen til Rette. Han bankede paa og traadte ind i Stuen. Jensen sad stolt, med en Mine som en Fyrste, midt i Sofaen.

Der er trods dens tyve Huse Noget over den Gadestump, som selv en stor By har Lov til at være stolt af. Hvordan det gaar til, er nemmere at føle end at forklare, men den smitter ubetvingeligt med godt Humør. Man har en Fornemmelse i den, som man trak Vejret lettere. Den, der kjender Paris, kan tænke sig Grundtrækket i dens Fysiognomi: Boulevard des Italiens har været Mønster.

Jeg følte mig stolt over denne Opdagelse. Naar Lignende senere er hændt mig, har det naturligvis ogsaa moret mig, men jeg har vidst, at det kunde Mange gjøre mig efter; Kjenderskabet er ikke det Væsentlige ved Kunstbetragtningen.

Erhard paastod »Fru Mathilde«, var aldrig saa sød, som naar hun løj: hun saa' først saa ganske hjælpeløs ud, til hun gjorde en lille resolut Grimasse og fik Usandheden sagt. Erhard sagde, hun var hver Gang saa stolt over Bedriften som en Kylling ved et Vindæg: -Pyh, sagde hun og slog henimod ham med Findrene i Luften: det er vel det første, man faar lært....

Men den gamle Herredsfoged standsede hende og holdt begge hendes Hænder fast mellem sine strikkede Vanter. Det var et velsignet Vejr med den høje, klare Luft, sagde han: -Ja, det er en stolt Luft for os, der har det ringe med Hørelsen, sagde han. Men i det samme hørte Ida Trav bag sig, og hun maatte gaa fra ham: det var vist dem, men det lød, som var der tre Heste ...