United States or Taiwan ? Vote for the TOP Country of the Week !


Moderen sagde: -De ser ud, som om de skulde marschere til Jerusalem. De gik ikke i den rigtige Have af Hensyn til Frøerne, som de afskyede. -Der myldrer af dem, og de springer op ... det er næsten værre end ifjor. Desuden var Vejen gennem Køkkenhaven seks Gange frem og seks Gange tilbage netop deres Tur. Mens de vandrede, talte de ikke.

Ja, Dresden er som et Hotel, hvor den Ene tager ind, og den Anden reiser. Kun saadanne gamle Folk, som vi, sidder fast, til man en Gang begraver os her. Ifjor flyttede Maleren Hoym til Berlin, og Professor Grimm, der var en meget lærd Kantianer, kom til Hamborg for et Par Aar siden .... Naa, De er jo ung og maatte ud at virke et Aarstid før eller senere.

De kaldte ham: "aan mig en Krone" og gik udenom, naar de saa ham paa Gaden. Saa tog han sig sammen en Dag og rejste -Ja saa til Indien. Ja, det er vel ikke det værste. -Therkildsen ham med den store Næse mindes du som altid spillede "Tanten" paa Salen han er død ifjor Saadan dukkede Navnene frem #den# var død, #den# kommen i Embede, #den# var gift, #den# blevet borte. Vi sad saadan og snakkede.

Hvordan har Konen og Børnene det?« »Aa jo, det kunde være værre, men det kunde da ogsaa være bedre.« »Hvad er det for en Snak? Skal I ikke takke Vorherre for, at I har det saa godt, som I har det? Kan I huske ifjor, da I havde brækket Armen: jo det var en Nød og Elendighed, men iaar, da I er sund og stærk og har Jert daglige Brød, skal I saa ikke takke Gud derfor af Jert ganske Hjerte

Idag var Peer ikke rigtig oplagt, men ellers maa jeg til min Skam bekjende, at han mangen Gang forstaaer at finde meget mere i Aviserne end jeg. Det kommer overhovedet ikke saa meget an paa, hvad man læser, som hvordan man læser. Ifjor var her en Mand i Sognet, der læste saa meget i Biblen, at han tilsidst ved velvillig Understøttelse af et Par Baptister fik ud, at han var besat af Djævelen.

Netop. Naa, hvordan staar det sig hos de tre Ravne, Heinrich? Ved det Gamle, ved det gode Gamle, Gudskelov! Hr. Professor. Kun hørte vi ifjor op med at skjænke det böhmiske Øl, som Professoren undertiden drak. Naa, det forstaar sig, i Personalet er der ogsaa . Professoren husker nok Frants, den høie med det røde Skjæg? Ja vel, er han her ikke?

Du er fæstet til Junker Claus fra du var Barn, I har været sammen baade ifjor og iforfjor, og nu er han kommen hid for at holde Bryllup vil du nu dreje af og kjøre en anden Vej? Nei, saa gid...! Abigael . Tys, tys, det har jeg jo ikke sagt, lille Fader! Men Alt har sin Tid, maa du tænke. Man gaaer ikke til Bryllup som til Springedands.

Abigael . Jeg spurgte, hvad I sang for en Vise, da I før kom gaaende? Ambrosius . Hvad jeg sang for en Vise?... Ja, hvor er den Snee, som faldt ifjor? Jeg synger saamange Viser, og sommetider laver jeg dem med det samme.

Men pludselig rejste hun sig halvt og saá ud op mod første Etage, med et lille Kast med sit Hoved: -Det er dér, vi plejer at sidde, sagde hun og satte sig rapt igen. -Hvem? -Vi, sagde hun. Nogle Sygeplejersker havde abonneret dér ifjor. Ida sad igen, mens Støjen steg, og smilte, med Ryggen helt lænet tilbage mod sin Stol.

Hver Dag i Middagsstunden skulde Tine ned og se, om Roserne sprang ud. Det var de vilde Roser om Moderens Lysthus' hvide Søjler. Jo, de kommer nok, sagde hun. -Ifjor kom de ikke, sagde Moderen, og da havde vi heller ingen Jordbær. Roser og Jordbær, de skulde til paa Moderens Fødselsdag. -Ja, ifjor, sagde Tine, det skyldtes bare Kulden.