United States or Turkmenistan ? Vote for the TOP Country of the Week !


Hvor du er klodset paa Fingrene idag! Saa, lad det nu være nok; Hvad stod der saa i Brevet fra Hans Lauritsen. Bodil . Han skriver, Attestatsen er forbi, og jeg kan vente hans Besøg hver Dag. Han har et godt Tilbud at gjøre Ambrosius. Abigael . Et Tilbud ... hvorom? Bodil . Ja, det nævner han ikke. Abigael . Skulde det være om en anden Plads?

Abigael . Jeg tænker ikke, det gjordes behov, al den Stund vi har Katte nok paa Gaarden. Men lad det nu faae en Ende med den Fuglesnak! Jeg vil forlade Jer Eders Dristighed, siden I ellers er anbefalet som en skikkelig Person. Hvor kommer I fra? Ambrosius . Siden jeg forlod Kjøbenhavn for tre Aar siden, har jeg konditioneret paa forskjellige Steder.

Han huede mig ellers ganske godt, den Person ... hvad var det, han hed? Bodil . Ambrosius Stub. Abigael . Han er en kjøn Karl og vel skaaren for Tungebaandet. Og han var meer frimodig i sin Tale, end det Slags Folk ellers pleier at være, For de er gemeenlig saa krybende, at En faaer Lyst til at træde paa dem, bare for deres Underdanigheds Skyld.

Han faaer sit Kammers for sig selv, tre Daler om Maaneden og Traktement med Folkene. Naa! hvad venter han paa? Ambrosius . Paa at høre, hvad den naadige Frøken behager at sige om min Røst. Baronen . Hvad for noget? Abigael . Han har Ret. Papa maa holde ham tilgode, at han har sunget og spillet her i Haven. Det skete paa mit Forlangende. De Forrige. Jørgen .

Bodil . Da synes mig ellers, Frøkenen talte ham haardt nok til, især i Begyndelsen. Abigael . Jeg? Det mindes jeg ikke. Men om saa var, saa er det vel løbet af ham igjen, siden han ikke lod sig mærke med Noget. Bodil . Siig ikke det, Frøken! Det er ei alle Tanker, som komme til Tinge, veed I. Abigael . Ja, ja, fik han Regn idag, kan han jo faae Solskin imorgen, saa er den Sorg slukt.

Abigael . I mener, jeg skulde høre op at synge med Monsieur Ambrosius? Aa ja, kan hænde, det var det Bedste. Geheimeraadinden . Ja ikke sandt! Du er saa fornuftig og føielig idag, min hjerte Abigael, at jeg er ganske charmeret i dig. Hvor den Rose klæder dig smukt! Abigael . Ikke sandt, den er kjøn endnu? Og den har dog staaet i Vand Natten over.

Jeg fik den i Kroen, hvor jeg overnattede den kostede mig kuns en Vise. Der er ellers nok saa kjønt udenfor, synes mig; der har man en friere Udsigt. Abigael . Saa skulde I være bleven derude. Ambrosius . Hvad er det? Er vi ikke alene? Og I siger mig Ingenting! Bodil . I lod mig jo ikke komme tilorde. Det er mit Herskab, den naadige Frøken.

Magisteren . Saasnart Hr. Baronen behager at befale, er jeg rede til at forrette mit Embedes Pligt og ved Trolovelse sammenknytte disse tvende haabefulde Skud af ædel Stamme, som i Forveien have forbundet deres Hjerter i Kjærlighedens Pagt. Baronen . Hvor er nu Abigael henne? Geheimeraadinden . Kald paa Frøkenen, Bodil! Baronen . Er hun nu gaaet ud?

Hun skriver, at Hendes Majestæt allernaadigst har behaget at spørge hende, om min Søns Trolovelse var declareret, og naar Bryllupet skulde staae, thi hun havde i Sinde at benaade det unge Par med en Brudegave. Om et Par Uger er min Søns Permission desuden udløben. Baronen . Om et Par Uger! Ja, Guds Død og Pine, saa er det jo den høie Tid. Har du ikke talt med Abigael derom, Claus?

Skulde det mon være sandt, at Kjærlighed kan forstyrre Ens Hjertefred?... Aa pyt!... Men om den nu alligevel kunde?... Nei, saa hellere Hestene for Karossen og afsted til Kjøbenhavn! Abigael. Geheimeraadinden . Hun har den Godhed at lade mig vide, at Fru Christense Kaas agter at sælge sin Gaard næstved Helliggjæstes Kirke.