United States or Gibraltar ? Vote for the TOP Country of the Week !
Enhver skattebetalende, uberygtet Borger her i Byen, altsaa: ikke straffet og ikke faaet Fattighjælp for #uberygtet#, saadan hvad Folkesnak angaar, huha, nej, #dèr# er der nok ingen hyttet, vi kan da heldigvis fortælle Sladder om hverandre allesammen #han# kan mælde sig ind i Bjergningslavet. Vi er over 400 i Lavet nu, det er en hel Fattigforsørgelse.
Før Jernbanerne kom, kunde det nu være en grumme herlig Ting med alle de mange Paradiser. Det var navnlig saa overmaade nemt og bekvemt. Enhver kunde sidde lykkelig i den Krog, hvor Vorherre havde sat ham, og dø salig i den Tro, at skjøn som den var ingen anden i den ganske Verden.
Og de skulde vel vide at lyse enhver Art af Lumskerier hjem. Da han tav, brød der Bifald løs fra alle Sider af Salen. Bøg vidste nu, at han havde tabt sit Slag. Han følte hverken Vrede eller Sorg derover, havde kun en slap og kold Fornemmelse af Tomhed. Der kom flere Talere op imod ham. Nogle holdt vidtsvævende politiske Foredrag, Andre talte ud fra rent faglige Synspunkter.
Kristus forkyndes dog på enhver Måde, være sig på Skrømt eller i Sandhed; og derover glæder jeg mig, og jeg vil også fremdeles glæde mig.
Dersom Nogen af dem, som læser, hvad jeg her har fortalt, skulde være saa ulykkelig, aldrig at have været i nogen Præstegaard, da vil jeg sige til enhver Saadan: »Reis derud, reis strax, reis heller i Dag end i Morgen, thi ligesom den, der ikke har været i Danmark, ikke kjender det Bedste i Verden, saaledes kjender heller ikke den, som ikke har været i en Præstegaard, det Bedste i Danmark.
Den begyndte, som enhver ved, med umaadelig Vigtighed og Tillid fra Angribernes Side og endte med aldrig anet Ulykke og Død for Kniven. De spillede talentfulde Dramaer i fordums Tid.
Hvert Træ, som ikke bærer god Frugt, omhugges og kastes i Ilden. Altså skulle I kende dem af deres Frugter. Ikke enhver, som siger til mig: Herre, Herre! skal komme ind i Himmeriges Rige, men den, der gør min Faders Villie, som er i Himlene.
Han har vidst om det i Aarevis, ligesom jeg, men jeg tror, at Mænd er nogle underlige Skabninger, og han kan maaske fatte Uvillie imod mig. Jeg er ikke af en Type, som enhver synes godt om. Mit Haar er alt for rødt, skinnende, mørkt, ildrødt som en Kastanie, naar den falder ud af sit Hylster, men det lyser som Metal.
Saa tog vi af Sted, og vi satte Robert af paa Vejen, ved Vavasour House. Det er et pragtfuldt Sted, nede i en af de Sidegader, der vender ud til Green Park, og der er en lille Have paa den Side. Jeg har aldrig før været nede ved den lille Plads, hvor det ligger, men enhver kan naturligvis se dets pragtfulde Façade fra St. James' Park, skønt jeg aldrig har vidst, at det var Vavasour House.
Da befalede Chefen med høi Røst, at enhver Mand, under den strængeste Straf, strax skulde sætte sig ned og ikke røre sig af Stedet. Denne Ordre, der var let at paasee udført, frelste Skibet.
Dagens Ord