United States or Denmark ? Vote for the TOP Country of the Week !
I det samme Øjeblik Rouletten standser, har han Riven ude og rutscher i to-tre Tag de tabte Summer til sig; med Taskenspiller-Behændighed lader han mellem to Fingerspidser Louisd'orerne flyve ud og regne ned paa de vindende. Pladser. "Faites votre jeu ,". lyder det igjen. Mens han stabler Guldet i Ruller i sin Metaltraadskurv, sætter Spillerne ind. Hver Kategori af dem har sit Spil, sit System.
Paa den anden Side Kløften saa han hvide Kvinder holde Ting siddende i en Rundkreds paa Stenene og med den store Kvinde højt i Midten. Da vilde han sende en Due. Noget efter saa han dem stige ned allesammen. Og en Time efter viste de sig en for en paa hans Side af Kløften, vaade og grønne paa Hænder og Knæ af Planterne, de var krøbet igennem. Og han stod rank paa Guldet.
De to fede Kellnere stod ved Midtdøren, ørkesløse og ubevægelige, hver paa sin Side, som et Par moderniserede Satyrer, med Benene over Kors i deres Brunelsstøvler. Portièren over Døren hang allerede slatten i Folderne, og Guldet i Brokaden var blevet mat af Røgen af Allemands-Tobak.
I, som sige: Den, som sværger ved Templet, det er intet; men den, som sværger ved Guldet i Templet, han er forpligtet. I Dårer og blinde! hvilket er da størst? Guldet eller Templet, som helliger Guldet? Fremdeles: Den, som sværger ved Alteret, det er intet; men den, som sværger ved Gaven derpå, han er forpligtet. I Dårer og blinde! hvilket er da størst? Gaven eller Alteret, som helliger Gaven?
Men da man saa' det knap og ingen gjorde sig Rede derfor før hun havde løst sit Haar, det lange rødlige Haar, og blottet sit Bryst og flænget Kniplingerne løs fra sine Arme: -Guldet, Guldet, skreg hun: Her! og rev Døren op. Man tænkte ikke paa Handlingen, man brød sig ikke om Dramaet.
-Der gaar jo altid mere til om Ugen, naar Hofjægermesterinden er inde, sagde Frøken Erichsen, der fulgte Guldpengenes Fald. Hun havde lagt sin særdeles hvide Haand ned paa Bordet meget tæt ved Konferensraadens, for at tage Pengene op. Konferensraaden flyttede sit Øje fra Guldet over paa Haandens Hvidhed. -Ja, sagde han og lukkede pludselig Guldet inde i Frøkenens Haand, som han greb.
Hun gik hjemad, begyndende forfra paa den samme Tankegang. der endte med samme Spørgsmaa Dag og Nat. Om Formiddagen, naar hun vidste, Konstantin ikke var der, gik hun ud paa Victoriaetablissementet under Paaskud af at søge ham; og hun gik gennem Salene, op ad Trapperne og langs ad Gangene, som maatte hun kunne finde i Murene selv de hemmelige Porer, hvor Guldet rislede bort i dette Hus.
-Og Janeiro da Rio Janeiro da Hr. Emmanuelo de las Foresas lod Kortene synke hen mod Morgen, naar Guldet slap op og Diamanterne kom frem paa Bordet Diamanter i hundredvis flød over Tæppet ... -Eller Peru da. Tak skulde man ha'e, for saadan en Beværtning som Monaco! -Nej det var noget at tale om naar man forstod... Men Hr.
Kødet som Næringsmiddel ..." "Jamen det gør det vist ikke." "Maaske ikke men De ved det dog ikke det kunde i al Fald udvikle sig derhen. Vi sætter det nu. Kan De saa ikke se, hvilken Revolution De der vilde være med til? Tusinder af Mennesker brødløse jagede ud i Fortvivlelse ... Men Deres Fabrik stor og kvabset af Ubarmhjertighed skovlende Guldet ind ..."
Jeg behøver blot at bore med Fingrene og hente dem frem sidenefter. Guldet bryder jeg mig ikke om, jeg kommer ikke til at beholde de Penge alligevel, de skal rulle; paa Rejsen ser jeg, hvordan de ruller. Jeg vil til Köln, og jeg vil til Pavia . . . desuden er der pragtfulde Sværdgreb, Kæder, Spænder, de ligger godt nok hvor de er foreløbigt.
Dagens Ord