United States or Serbia ? Vote for the TOP Country of the Week !


De gik ude paa en Slette og spejdede efter dem, der skulde komme tilbage, da de med eet faar Øje paa to fremmede Mænd, som kom lige hen imod dem; de var store som Kæmper. Pigerne blev forfærdelig bange og flygtede hen i Hulen, da de fremmede forsvandt ned i en Dal. Saa bange var de, at de sloges; ingen af dem vilde være øverst, den ene vilde stadig gemme sig under den anden.

-Kan du naa dit Jernskab endnu, sagde Excellencen og lo, idet han slog til Krykkestokken, der stod lænet til Vindueskarmen. -Du gør altsaa Forretninger endnu? Konferensraaden løftede sit Øje mod ham. -De, der ikke er afviklede, sagde han; blandt andre dine.

Konferensraadens Øje stak over paa hende: -Hvad skulde her foregaa? spurgte han og Stemmen blev pludselig atter ganske tyk i hans Mund. -Som Du vil, sagde Datteren: Men dette skal vel ha'e en Ende. Og Hofjægermesterinden saá Faderen ind i Ansigtet : vi behøver ikke Hviderne mer. Konferensraaden svarede ikke. Hofjægermesterinden lagde Puderne bag hans Ryg, mens hun fornam, hvor hans Legeme skjalv.

"Negoro," kaldte Kaptajnen igen, og atter foer Dyret op med alle Tegn paa ustyrligt Raseri. Negoro kom nu langsomt og modvilligt ud af Køkkenet; men næppe fik Hunden Øje paa ham før den foer lige løs paa ham og sprang til for at sætte Tænderne i hans Strube. Men med et Slag af en Haandspade holdt Kokken sig den fra Livet, indtil et Par Matroser havde faaet et sikkert Tag i den.

Men Smeden kneb underfundigt et Øje sammen: Og Godsejeren vil heller ikke mere ha' med Fruentimmer at gøre? spurgte han. Nej, nej! sagde Nils forfærdet Aldrig! Men hvor vil Godsejeren saa blive af med 'et, da? Det maa Gud om! Og drikke , vil Godsejeren heller ikke mere? Nej! Jamen hvad er der saa tilbage, spør jeg? Fors a gelsen, Smed! Den store Glæde ved Fors a gelsen!

-Der har vi s'gu Tegningerne ... Karl fik pludselig Øje paa Pakken paa Marmorbordet i Hjørnet. -Hvad for Tegninger? spurgte Ida og vidste knap selv, hvad hun havde sagt. -Dem til Ludvigsbakke, sagde Karl, der havde rejst sig: Nu vil vi s'gu se dem. -Nej, hvor kommer de fra? Ida var lige saa hurtigt derhenne.

Da det fik Øje paa Hestene foran Vognen, standsede det brat op og udstødte en høj, prustende Vrinsken. Satan osse! brød det ud af Baronen nu er Hejmdal kommen løs igen! Hva' er det for noget Smøleri! Bare her nu ikke bli'r Komedje, Hr. Baron! sagde Jens og glemte ganske at løfte Pisken For den nærmer Hoppe er villig.

Thi hun vilde jo saa med Rette kunde holde ham for Øje, at nu var det ikke blot ham selv alene, han vilde bringe Skændsel og Ulykke over ved sit utidige Samvittighedsnag, men ogsaa hende, sin Moder, vilde han drage med sig, da hun jo, efter at være bleven sat ind i Sagen, burde gaa til Øvrigheden og angive ham.

Saa har du haft din Aarsag, sagde han dæmpet og lettet. Det vil jeg ikke forske i. Men du skulde ikke gaaet min Dør forbi. Der er meget, som mig og mine Lige ikke kan sætte sig ind i. Lad os gaa hjem og se til Konens Nadver. Da de stod udenfor det mørke Hus, hviskede Niels hastigt: Skulde du leve efter mig, Mikkel, saa kunde du jo holde et Øje med hvad her er.

Fru Dunker holdt bag en Lampe nervøst Øje med Scheele, der var altfor optaget af Strøms franske Guvernante, en Genferinde med Haaret i Slangekrøller og et Par ængstende Øjne, for hvem Scheele i den siste Tid havde interesseret sig som var her i Aften med sin Elev Agathe, en sværlemmet fjortenaarig, der, opvakt, iagttog Situationen fra en Krog og ilsomt »telegraferede« til Moderen, som aabnede Døren og nu ogsaa kaldte Sundt ud til Salaterne.