United States or Isle of Man ? Vote for the TOP Country of the Week !
Minna foer sammen og trykkede Haanden ind under Brystet, som om hun havde faaet et Stik. Jeg anede, at der i disse Ord maatte ligge en skjult Gift. Den Forestilling faldt mig ind, at jeg sad her som en Præst, der kjører med en Dødsdømt til Skafottet, og at det var en Politiofficiant, som sad dèr ligeoverfor mig.
Alligevel, bare man var ombord i én af dem og foer viden hen; det giver stærke Længsler bort at sidde og kigge efter de pilsnare Dampere og gætte deres Skorstensmærke. Ud i Luften spørger man: Hvor gaar Rejsen?
Hun havde ikke mærket Trinene bag sig, men ved Stemmen foer hun sammen: -Frøkenen er blevet syg. Tillad jeg hjælper Dem. Hun løftede Ansigtet og nikkede: Ja jeg er ... ikke vel. Officeren lagde Armen om hendes Liv og førte hen ud mellem Granerne. Han sagde intet. Hendes Hoved laa mat paa hans Skulder. Da de kom ud i Haven, følte Ellen sig bedre: Det er kun Feberen, sagde hun.
Jeg blev ved at gaa op og ned ad Gulvet, og uden selv at vide af det, truede jeg med knyttet Næve ad Stephensens #alter ego# paa Strandbilledet. Jeg greb mig selv i denne Bevægelse, idet Døren gik op, og hurtig foer min Haand ned i Lommen. Minna kastede sig udmattet i den lille Sopha: Hvad vil han mig! udbrød hun i en forpint Tone. Dig? Han er jo kommen her for at male. Hun rystede paa Hovedet.
Moder, der saae ham komme ned ad Gaden, foer ud til os med Rædsel malet i alle sine Træk, og hele det lille Selskab maatte tage Flugten gennem de tilstødende Haver. De kan nok tænke Dem, at han paa den Maade blev en ren Bussemand for os, og at vi sluttede os sammen imod ham med Moder, der virkelig ogsaa havde mere Hjerte for os.
Men naar hun vilde tage Lampen for at gaa, lod hun sig igen falde ned i en Stol og hun blev ... Hun gled sammen i Sædet, lukkede Øinene og blundede. Hun vækkedes ved en Støi: Er det Dig, sagde hun og foer op ... Hun troede, det var Faderen. Men det var kun Ole, som stod henne ved Døren paa Hosesokker og krammede om sin Kasket. Hvorfor er De ikke i Seng, spurgte hun.
Sær var han rigtignok over al Maade, og det gik navnlig ud over os Børn. Allermest plagende var hans man kan næsten sige Raseri, naar han stødte paa et fremmed Væsen i Huset. Hvis en fremmed Hund eller Kat havde forvildet sig ind i vor Have, og han saae det fra Vinduet, saa foer han ned og kunde gerne slaa det stakkels Dyr fordærvet, naar det kom indenfor Rækkevidden af hans Stok.
Optaget af disse Tanker lagde Dick ikke Mærke til, at Negoro kom hen imod ham. Først da Kokken en Stund havde staaet lige foran ham og betragtet ham med et ondskabsfuldt Smil, fik Dick Øje paa ham og foer sammen. "Vil De tale med mig?" "Jeg maa tale enten med Kaptajnen eller med Baadsmanden," svarede Negoro studst. "De ved jo godt, Negoro, at de begge er omkomne," svarede Letmatrosen alvorligt.
Lieutenanten blev ved at fortaelle i Virkeligheden havde han ligget i Nr. 10, hvor der i Dognets Lob var faldet to Granater : -Hedt var'et, sagde han, men man vaenner sig jo til Ilden. Han strakte Benene frem for sig og foer fort med Snakken, mens han, som i Tanker, forte Tines slappe Haand ind mod sit Knae. Saa De de Dode? spurgte Tine kun og flyttede sig ikke.
Og Veiret tog stadig til, og midt under Stormen hørte hun den store Vindfløi paa Taarnet, som raslede under Vinden. Hun havde Lyst til at kalde paa Pigen og faa hende ind. Hun kunde ogsaa gaa i Seng og behøvede ikke at vente. Men da hun tog Lampen og var kommen hen til Døren, foer hun sammen igen og lyttede. Det var den store Klokke ved Porten, der klemtede. Saa var Veiret haardt.
Dagens Ord