United States or Gabon ? Vote for the TOP Country of the Week !
Om sin Fader, den gamle Postmester med det høje Halsbind en af de rigtige Embedsmænd, en af dem, som altid troede, de skulde være vrede, naar de var i Funktion. Bønderne kaldte ham for "Fa'er", men de skjalv, naar de skulde gøre ham "Ulejlighed".
-Det er jo godt, svarede Sønnen, der skjalv: -Jeg maa have Penge. -Kommer Du nogentid for andet? sagde Excellencen. -Jeg kommer naar det er nødvendigt, sagde Sønnen. -Hvor kan det være nødvendigt at skaffe Penge, naar Du pantsætter dine Skorstenspiber? sagde Hans Excellence. -Det forslaar ikke, sagde Sønnen. -Hvad forslaar? Hans Excellence var staaet op.
Og det var naturligvis aldrig rart at møde ham! Efterhaanden som de to unge Piger nærmede sig Runddelen, sagtnede de deres Skridt mere og mere. Og da de var kommen den nær paa en halv Snes Alen, standsede de og strakte Hals. Der er nogen! sagde Karen. Tror du? hviskede Frøkenen og skjalv i Knæene. Ja-a ... Se!
Hans Latter stansede, og mens han igen slog ud med Foden som til et Spark, lagde han til: -Og hvad kunde han vel egentlig arve, Jomfru, andet end Appetit'en? -Nej, Deres Excellence, nej, Deres Excellence, mumlede Villadsen, der skjalv, saa hun sitrede over hele sin Krop. Han havde atter drejet sin Stol: -Brug, hvad hun plejer, sagde han og skød to Ti-Lapper frem mod Skrivebordets Kant.
Men de andre, som hørte denne Tale, blev vrede og skammede dem ud. Med eet lød der et vældigt Dump udefra. Huset skjalv, og Vinduesposterne faldt ned paa Gulvet. En af de gamle Kællinger havde bag de andres Ryg puttet et Stykke Spæk i Munden. Og Kæmpen stod neden for Vinduerne og raabte ind i Vrede: „Lidet fortjener I min Hjælp, I ulydige, som ikke agter mine Ord.
Jeg husker den lille, lave Stue, i hvilken den foregik, og i hvilken vi stod og skraalte og trippede, sammenstuvede som Sild i en Tønde. Jeg husker Gulvet, der skjalv og bevægede sig som et Skibsdæk i Storm. Jeg husker Ruderne, der klirrede, Væggene, der bøjede sig og nejede for hinanden, og Bilæggerovnen, der stod og hoppede i sin Krog og gerne vilde danse med, men ikke kunde komme ind i Kæden.
Gusta havde blottet det stille Ansigt paa dets Pude. Ude paa Pladsen horte man AEreskompagniet, der rykkede op, og de forste Praesters Vogne, som holdt ved Skolen. Tinka tog imod dem; men Madam Bolling var allerede ude i Kokkenet ved Lyden af de Vogne: De skulde jo ha'e Kaffe, de maatte jo ha'e Kaffe alle Pastorerne. Er der mange, Tinka? spurgte hun og skjalv helt ved det.
Og se, Forhænget i Templet splittedes i to Stykker, fra øverst til nederst; og Jorden skjalv, og Klipperne revnede, og Gravene åbnedes; og mange af de hensovede helliges legemer bleve oprejste, og de gik ud af Gravene efter hans Opstandelse og kom ind i den hellige Stad og viste sig for mange.
Tal aabent og sig mig, hvad der bor i Deres Hjerte, og ske hvad der vil, jeg vil finde mig i Deres Afgørelse." Hun skjalv heftigt, men der kom ikke et Ord over hendes Læber. Hendes Ansigt var meget blegt, og hun syntes at have Vanskelighed ved at trække Vejret, men jeg vilde nu fremtvinge et Svar. Jeg greb hendes Haand. "Hvad har De at sige mig, Gladys?" "Hvad kan jeg sige?"
Hans Excellence ringede paany med en Haand, der skjalv. Frøken Erichsen var løben ind i Spisestuen, hvor Hofjægermesterinden, iført en Slobrok, spiste ene, i den iskolde Stue, under et Gasblus. -Det er Hans Excellence, sagde Frøken Erichsen, der næsten var blevet forpustet. Det gav et Ryk i Fru von Eichwald: -Igen. Hun løftede sit Hoved: -Saa skal han have Penge, sagde hun.