United States or Saint Martin ? Vote for the TOP Country of the Week !
Hans Arme faldt slappe ned, og han sank rallende tilbage i Puderne. Jens Oluf, Jens Oluf ... hulkede Konen. Og Fru Line sad raadløs. Da lød der paa én Gang Fodtrin udenfor paa Havegangen, og en høj ung Mand gik nynnende forbi Vinduerne. Han var barhovedet, og hans rødblonde Haar flammede i Solen.
... Ida var gaaet op i sin Lejlighed og havde taget Overtøjet af. Rundtom stod de nye Møbler og de gamle, pakkede i Lærred: hun maatte tage fat. Men paa én Gang kastede hun sig, midt mellem de gamle Møbler, hvis Kanter tittede frem bag Drejl og Bast, ned over den nye Seng, og med Ansigtet ned i Puderne og med fremstrakte Arme, som var de naglede til det nye og brede Leje græd hun og græd hun.
-De har forøget Deres Hof, sagde Hr. von Dannenberg og lænede sig lidt over mod Grevindens Vifte ... en ungdommelig Tilbeder. Ellen forstod ikke. Kender "Grevinden" nu ikke "Cherubin"? -A a jo ... Ellen gjorde Puderne tilrette paa Chaiselonguen ... Det er min Søn.
Han satte sig i Sofaen ved Siden af mig; han saá ud, som om han baade var forvirret og morede sig maaske forbavsede jeg ham. "Papa? Aa! han var den sidste af sin Slægt det var pæne Folk, men der er ikke flere tilbage af dem." Han skød en af Puderne til Side. "Det er en umulig Stilling for en ung Pige at være fuldstændig alene. Det kan jeg ikke tillade mig. Jeg føler mig ansvarlig for Dem.
Konferensraadens Øje stak over paa hende: -Hvad skulde her foregaa? spurgte han og Stemmen blev pludselig atter ganske tyk i hans Mund. -Som Du vil, sagde Datteren: Men dette skal vel ha'e en Ende. Og Hofjægermesterinden saá Faderen ind i Ansigtet : vi behøver ikke Hviderne mer. Konferensraaden svarede ikke. Hofjægermesterinden lagde Puderne bag hans Ryg, mens hun fornam, hvor hans Legeme skjalv.
Altsangerinden rejste uden Korset i et rødt Bluseliv. Hun begravede sig med Overkroppen i alle Puderne, som om hun lige skulde til at staa paa Hovedet. Herrerne vendte Ansigterne ind mod Væggene og snorkede. Hr. Theodor Franz' kunstneriske Fragment blev saa temmelig Intetkøn paa Vejen gennem Europa; man generede sig ikke. Pianistinden led af Varme.
Mølbom en Gang imellem maatte følge sit Hjertes Trang og gaa over Gulvet for at »Mo'er«, der vendte Kinden til, med et stramt Udtryk; Fru Mølbom saa' bestandig potenseret krænket ud, naar hun fordøjede. Lille Fru Canth, som selv havde brygget Toddyerne til Herrerne, sad nu ligeoverfor Berg paa Chaiselongen, med Puderne efter »Bagdad-Modellerne« i Ryggen.
Hansen tog det bort, alting, til Konferensraaden atter sad foran sit tomme Bord. -Kald Frøkenen ind, sagde han. -Ja, Hr. Konferensraad. Hr. Hansen gik gennem den store Dør og Frøken Erichsen kom ind: -Er det Puderne, Hr. Konferensraad? spurgte hun. -Ja. Frøken Erichsen lagde dem varsomt bag Konferensraadens Ryg og Hoved. Mens hun gjorde det, sagde han: -De Ting er i Orden.
-Kompot skal der vel paa Bordet, siger han. -Ja. -Naa, ja, Skaale er der jo ingen af.... -Saa er de glemt.... -Ja, naar man ikke selv kan være ved det, Bai, siger Katinka, hun synker tilbage i Puderne. Selskabet var "den gamle Sæbekælder", som Bai kaldte det. -Man er sig selv, sagde han, i Sæbekælderen, de Ligesindede. De Ligesindede var tre Proprietærer, Kiær i Spidsen og Bai som Fjerdemand.
Konferensraaden løftede det vanføre Hoved og der skød som et gult Lyn frem fra hans seende Øje: -Lad ham komme ind, sagde han og Konferensraaden talte fuldkommen tydeligt: -Jeg har ventet ham. -Vel, Hr. Konferensraad. Konferensraaden havde løftet den højre og sunde Arm: -Tag Puderne bort, sagde han. -Ja, Hr. Konferensraad. Frøken Erichsen gjorde det. -Og Skærmen af Lampen. -Ja, Hr.
Dagens Ord