United States or Niue ? Vote for the TOP Country of the Week !
Kom saa bitte Hejmdal! sagde den gamle og strøg Dyret ned over Bringen. Bare den ikke gør en Ulykke paa ham! hviskede Baronessen angst. Den kender ham! sagde Baronen. Og virkelig havde Jørgen faaet listet Tøjret paa Hingsten. Vøv det om Træet der! sagde Jens oppe fra Bukken. Og pludselig var Forvalteren og et Par Karle ogsaa kommen til Stede.
Vi er da dannede Mennesker! Han er jo fuld! .... Grev Scheele, fortsatte Dyrlægen, var en Mand, han i alle Henseender osse tog Hatten meget dybt a' for! Han var Ungkarl ... og Dyrlægen sæl var Ungkarl ... og Hejmdal ha'de faaet første Præmie ... og den kunde de to andre magelig osse faa ... Han kendte mange gifte Koner, der ....
Nu skal Jørgen løbe med Hejmdal! raabte Karen. Gamle Jørgen ordnede først omhyggelig Hingstens Tømmer. Saa ka' vi bitte Hejmdal! sagde han. Og saa satte Parret sig i Gang. Alle vendte sig interesseret og saa paa Løbet. Man vidste, at Dyret tilhørte Baronen fra Næsset. Rundt i Foldene gik ældre, alvorlige Mænd og befølte omhyggeligt Faarenes Pels og Svinenes Kød.
Og der er jo Fætter Scheele! sagde han. Ja, der er han! nikkede den gamle. Du kommer vel ud og ser paa Dyrene? spurgte Helmuth pludselig og lettede paa Ridehuen til Afsked. Hejmdal faar rimeligvis første Præmie! Helmuth, Helmuth! raabte Fruen efter ham. Hva' er der? Maa han saa ikke be.... Nej, Gu' maa han ej! sagde Sønnen leende og slog med Ridepisken hen efter Rigmor.
Og Tøjret blev slynget to tre Gange om det nærmeste Træ. Saa slog Kusken et knitrende Kald, Kørehestene sprang frem, og Landaueren rullede op for Portalen ..... Hæ! fniste Niels Tjener, da han havde fulgt Herskabet op ovenpaa og igen kom ned ad Taarntrappen for at hente Plæder og Rejsetæpper Hæ, du, Jens! Hejmdal ha'de nok osse Lyst til at holde Bryllup! Et Par Timer senere.
Og Hendes Naade havde oven i Købet sagt, at alle skulde gøre Nar af hende, baade Baronen og Tjeneren og Pigerne; og til sidst gemte hun sig, den lille Stakkel, nede hos mig paa mit Værelse og sad og græd og var ganske rasende og vild somme Tider og sagde, at hun hadede sin Mama og vilde ønske, at Hejmdal engang vilde løbe løbsk med hende, saa at Vognen kunde vælte, og hun kunde slaa sig ihjel.
Der staar Jørgen med Hejmdal! sagde Karen og vilde hen til Hingstepasseren, som var fuldt optaget af at styre det vælige Dyr, der stampede i Grønsværet, vrinskede og «steg» og vilde over til Hopperne paa den anden Side af Udskænkningsteltet. Karen, du bliver her! sagde Frøken Jansen, der skjalv i sin Grundvold ved at færdes mellem alle disse vilde Bestier. To Mænd kom trækkende med en vældig Tyr.
Ungkarlene, sagde han, tog han Hatten af for ... Og han tog osse Hatten af for Hingstene! De fik Betaling oven i Købet. Fanden i Vold med Ægtemændene! De var no'en Stympere! Nu saa vi pr. Eksempel paa Næsset! De to, der ha'de det bedst der, var uvilkaarlig Hejmdal og ... og Grev Scheele ... Først havde man let højrøstet af den lille Lunds Tale. Men nu blev der raabt: Hyss! Ned med ham!
Da det fik Øje paa Hestene foran Vognen, standsede det brat op og udstødte en høj, prustende Vrinsken. Satan osse! brød det ud af Baronen nu er Hejmdal kommen løs igen! Hva' er det for noget Smøleri! Bare her nu ikke bli'r Komedje, Hr. Baron! sagde Jens og glemte ganske at løfte Pisken For den nærmer Hoppe er villig.
Og nogle Køer med alt for spændte Yvere blev malket, forinden de skulde af Sted den lange Vej hjem. Jørgen Hingstepasser straalede over hele sit gamle Ansigt, da han bandt Plakaten med 1ste Præmie om Halsen paa Hejmdal. Baron Helmuth stod og saa til, medens den gamle lagde Bidsel og Dækken til Rette paa Dyret.
Dagens Ord