United States or Guam ? Vote for the TOP Country of the Week !
-Stakkel, sagde Frøken Petersen, der intet forstod, og hun gjorde et Jomfru-kast med sit Hoved, før hun gik bort fra Kighullet. Ida aabnede Døren til den urolige Gang, hvor hun gik ind. To Portører holdt en død Krop mellem sig; dens Arme hang over deres Skuldre, mens de slæbte den.
Og op paa Dagen tog Frøken von Salzen atter med Jærnbanen, og om Aftenen bragte hun Pengene. Efter at hun var kommen hjem, sad de sammen i Frøken von Salzens Stue. De var ligesom lammede af Angsten endnu. Saa sagde den gamle Frøken: Hvad han har gaaet igjennem, den Stakkel! -Ja den lille Stakkel. Den lille Priorinde skjælvede; hun havde ikke nævnet ham siden i Morges.
Og hun tænkte pludselig paa, at hun havde set hen paa det skummende Møllehjul og sagt tankeløst: -Det er nok Foraaret. Og nervøst hele Tiden havde hun hørt denne Latter og Josef Kaims Stemme vendte hun sig igen mod Vinduet. -Hvor de lér, sagde hun. -Den Stakkel. Maria Carolina syntes hverken hun saa' Træer eller Terrasser eller Himlen. -Den Stakkel, sagde hun igen. Hendes Højhed afskedigede Hr.
Grev Carl har holdt sig inde hele Dagen sagde Jomfruen han har siddet paa sit Værelse og har ikke turdet gaa ud ... Han er helt medtaget ... Der kom et Skær af Smil over Ellens Ansigt: Stakkel, sagde hun har ban været saa angst? Hun forsøgte at reise sig, og hun støttede sig til Stolen. -Ja han kan komme om lidt. Hun kunde næppe gaa, Benene rystede under hende.
Mange, mange Aftener, naar jeg sneg mig ud af Sengen, mens de andre sov, og jeg stod og stirrede paa Himlen, og jeg græd og græd -Stakkel det var Hjemve ... -Har De ogsaa følt det? ... naar Skyerne driver, og man bli'r ved at stirre, stirre paa dem, til de fortæller En saa meget ... som, man slet ikke ved, hvad er ... for det er altsammen som i Drømme ...
De Syge fik Æggene, som de havde gjemt, og som til Slutning var en halv Louis værd Stykket, Aspargesbundter, der i de faa Butiker, som endnu kunde holde aabne, blev solgte for fem hundrede Francs, selv nedsaltet Kjød og Sligt, der ikke var til at betale. De sendte deres Linned til Lazaretherne, de tog, naar de mødte en forfrossen Stakkel paa Gaden, deres eget Tøj af og hængte paa ham.
-Sikken et Dukkehjem, De faar, sagde Kjær ude i Køkkenet: Gud, Gud, hvor jeg glæder mig. Og pludselig spurgte hun med et Kast med Hovedet og i en anden Tone: -Er hun her for at sige Farvel? -Ja, den Stakkel. Bertelsen skød Stolen bort og stod op; gennem Døren saá de Moderen gribe om hans Arm, men han sled sig løs. -Forbandede Mær, som Du er, skreg han.
Og Hendes Naade havde oven i Købet sagt, at alle skulde gøre Nar af hende, baade Baronen og Tjeneren og Pigerne; og til sidst gemte hun sig, den lille Stakkel, nede hos mig paa mit Værelse og sad og græd og var ganske rasende og vild somme Tider og sagde, at hun hadede sin Mama og vilde ønske, at Hejmdal engang vilde løbe løbsk med hende, saa at Vognen kunde vælte, og hun kunde slaa sig ihjel.
Midt for Scenen løfter han Hovedet, standser et Øieblik, belyst af Aftensolen, og seer ind i Haven. Derpaa gaaer han videre og forsvinder til Venstre. En kort Pause. Abigael løber hen og seer efter ham, skyggende for Solen med Haanden. Abigael . Nu er han borte. Lad os saa gaae op! Bodil . Den Stakkel! Her ligger endnu hans Rose Giv mig den!
-Ja, Stakkel. De sad lidt. Saa sagde Thora og aabnede Øjnene: -Ak, du vi er her jo alle for Forplantningen. Thora lukkede Øjnene, og de to Veninder sad tavse. -Ja du, sagde Thora saa: Livet er underligt. Katinka blev ikke til The. Hun sagde, hun havde lovet at komme hjem. Hun trængte til at komme ud i frisk Luft og være ene.