United States or Dominica ? Vote for the TOP Country of the Week !
Og Tøjret blev slynget to tre Gange om det nærmeste Træ. Saa slog Kusken et knitrende Kald, Kørehestene sprang frem, og Landaueren rullede op for Portalen ..... Hæ! fniste Niels Tjener, da han havde fulgt Herskabet op ovenpaa og igen kom ned ad Taarntrappen for at hente Plæder og Rejsetæpper Hæ, du, Jens! Hejmdal ha'de nok osse Lyst til at holde Bryllup! Et Par Timer senere.
Og de naaede Skafottet i Procession; de gamle gigtsvage Bisper holdt sig ikke meget ranke, mellem Adelsmændene var der dem, der traadte i Jorden som udfordrende Væddere; en og anden Borgermand virrede med Hovedet som et Faar, der vil smøge Tøjret af sig; men de fleste gik villigt i Flokken. Der var ved tredive-fyrre Par.
Dertil vidste hun ingen Rede længe, omsider sagde hun, at hun havde tøjret den uden for Byen ved en Vejrmølle. Manden blev tilspurgt, om det sig saa forholdte. Nej, sagde han; men det haver ikke den Kraft som i mine unge Dage.
Kom saa bitte Hejmdal! sagde den gamle og strøg Dyret ned over Bringen. Bare den ikke gør en Ulykke paa ham! hviskede Baronessen angst. Den kender ham! sagde Baronen. Og virkelig havde Jørgen faaet listet Tøjret paa Hingsten. Vøv det om Træet der! sagde Jens oppe fra Bukken. Og pludselig var Forvalteren og et Par Karle ogsaa kommen til Stede.
Baronen skulde netop til at parere Ordre, da Hingstepasseren, gamle Jørgen, kom løbende ind fra Haven, sveddryppende, paa bare Strømpefødder og uden Hat. Hva' er det for noget forbandet Svineri! raabte Baronen ham i Møde, mørkerød i Ansigtet af Vrede Kan din gamle Idiot ikke passe, hva' du skal! Hva' tror du ellers, du faar Kost og Løn for? Han har smøjet Tøjret a' sig, Hr.
De' æ dov farle, som du rover op. Hun er i Færd med at knappe Blusen. Hæ har du dine skidt Liner. Naa ... naa ... Han griber efter dem. Ja, de' æ ekk novet saaen o skrie op. Jæ troed' bare. Han rykker i Linerne. Naa ... naa ... Piben dingler i Takt med hans Skridt. I et Staaltraadsbur, som er bundet under Vognen, galer en Hane, og en Ged trasker brægende med tøjret til Bagsmækken.
Baron! svarede Jørgen med rystende Gammelmandsstemme. Ja, det ser jeg sgu nok! Gaa hen og læg det paa ham! Jovel, Hr. Baron, straks! Jørgen stod med Tøjret i Haanden og gik nu dristig hen til Hingsten, der, i samme Øjeblik Vognen standsede, var travet hen ved Siden af den nærmer Kørehoppe, som den nu prustende og stampende stod og bed kærtegnende i Manke og Hals.
At han dog ikke gik langt, langt op i Fjældet og lagde sig der i Sneen med sin Sorg og sin Kæfer, langt, langt borte fra det altsammen. Men han kunde ikke, han var som tøjret til den lille, sorte Kirke. Hvad mon Præsten nu sagde derinde? Han strakte Hovedet frem, som troede han, han kunde fange Præstens Ord. Det var naturligvis om ham, han talte. Og det var ham, som hørte han Præstens Stemme.
Dagens Ord