United States or Israel ? Vote for the TOP Country of the Week !
"Hvorfor skulde jeg være vred?" Ingen af dem kunde sige, hvordan det var gaaet til, men William havde taget hendes Arm og sad og klappede den med sin Haand. Der blev ikke talt mere, han sad og vilde fange hendes Blik og blev ved at klappe hendes Arm. Musikken var gaaet over i Galop ... Saa rejste han sig halvt og bøjede sig frem over hende ... "William," det lød kun som et Suk.
Han søgte at fange et Blik. Saá hun ikke paa ham? Han rejste sig og gik efter. Urolig fulgte han hende, med Øjnene fæstet paa den slanke Figur og Nakken, som skinnede under det opskrabede Haar ... Men hun bøjede op om Neuerwall og vendte sig ikke ...
Han er ikke Præst, men en fremmed Djævel, der lod mig fange og sende bort, medens han indtog min Plads." "Hvorledes kommer du da her?" spurgte den anden. "Jeg undslap," sagde Manden, "fra dem, som han havde betalt for at passe paa mig, og drog til Tientsin og derfra til Peking, og saaledes er jeg her."
Ja, det gik saa vidt, at han, naar hans Søstre gjorde Toilette, lurede bag Døren ind til deres Værelse for gennem Nøglehullet at fange et Glimt af deres hvide Lemmer. Og alligevel endte det arme Menneske med at blive Præst! Det var hans kære Forældre, som næsten tvang ham dertil ved Bønner, Forestillinger og Trusler, som Forældre ofte have for Sæd.
Mackintosh maatte rejse sig fra sin Kaffe, fange Ungerne og forgæves bruge sin Serviet. "Bring dem ovenpaa, hører du Bur r r r," brølede den kærlige Bedstefader. "Men Fader, de stakkels søde Børn er jo slet ikke uartige!" sagde Mary fornærmet. "Jeg vil gerne have, at de skal være saa meget som muligt sammen med os. Jeg troede, at I vilde være saa glade for dem."
Og fra disse skal du vende dig bort! Thi til dem høre de, som snige sig ind i Husene og fange Kvindfolk, der ere belæssede med Synder og drives af mange Hånde Begæringer og altid lære og aldrig kunne komme til Sandheds Erkendelse. Men ligesom Jannes og Jambres stode Moses imod, således modstå også disse Sandheden: Mennesker, fordærvede i Sindet, forkastelige i Troen.
"Jeg vil gøre Dem et Forslag!" raabte jeg, "lad os kaste Terninger om, hvem der skal være den andens Fange." Han smilede ved disse Ord. De tiltalte hans Sportssans. "Hvor har De Terningerne?" kom det. "Jeg har ingen!" "Jeg heller ikke, men jeg har Kort!" "Lad det saa bare være Kort!" sagde jeg. "Og Spillet?" "Jeg overlader det til Dem." "Lad det være Ecarté den, der vinder tre Partier."
Han betænkte sig lidt og gentog saa flere Gange det engelske Ord for "Mon Dieu". "De vil altsaa rømme, vil De!" sagde han. "Ja, hvis De ikke har noget at indvende derimod?" "Den eneste Undskyldning, jeg kunde tænke mig," sagde Bart, "skulde være den, at jeg gør Dem et Hoved kortere, saafremt De forsøger derpaa." "Hør mig," sagde jeg, "De paastaar, at jeg er Deres Fange.
Nej, jeg havde alligevel været fortabt, og nu havde jeg dog faaet Lejlighed til at sige min Mening rent ud. Dette Dyr skulde komme til at sande, at Etienne Gerard var død, som han havde levet, og at i det mindste én Fange ikke havde bøjet sig for ham.
Derfor, skam dig ikke ved Vidnesbyrdet om vor Herre eller ved mig, hans Fange, men lid ondt med Evangeliet ved Guds Kraft, han, som frelste os og kaldte os med en hellig Kaldelse, ikke efter vore Gerninger, men efter sit eget Forsæt og Nåden, som blev given os i Kristus Jesus fra evige Tider, men nu er kommen for Dagen ved vor Frelsers Jesu Kristi Åbenbarelse, han, som tilintetgjorde Døden, men bragte Liv og Uforkrænkelighed for Lyset ved Evangeliet, for hvilket jeg er bleven sat til Prædiker og Apostel og Hedningers Lærer,
Dagens Ord