United States or Costa Rica ? Vote for the TOP Country of the Week !


Alt bliver gjort, fordi man er vant til det ikke fordi man vil more sig. "Naar det regner, og vi ikke kan gaa rundt i Staldene," sagde Kirstie, "saa ser vi paa de gamle 'Illustrated London News' og gaar der saa om Eftermiddagen paa Vejen fra Kirke." Det havde jeg ikke særlig Lyst til, saa jeg blev paa mit Værelse, saa længe jeg kunde.

Sig mig nu, hvorledes det hele gik til." "Jeg skal fortælle Dem, hvad jeg véd," svarede hun; "men det er saa lidt, at man ikke skulde tro, det kunde have medført saa frygteligt et Resultat. Min Fader og jeg forlod vort Hjem i Aften Klokken halv otte for at holde Gudstjeneste i den lille Kirke, som vore faa omvendte har bygget til os.

Han syntes, det ligesom rislede igennem ham, naar han hørte hendes forfærdelige Ord. Andre Aftener kunde Stella fortælle. Hun fortalte om den Høgske Slægt, om dens Storhed, om dens Ælde. I en af Landets skønneste Kirker laa Slægten begravet igennem mange Led, deres Vaaben var malet paa Væggen, hele den gamle Kirke var deres Gravkammer.

»Saa bliver det altsaa Emmy«, tænkte jeg, »det er jo Skjæbnens VillieMen det lod heller ikke til at være Skjæbnens Villie, at det skulde være Emmy, thi ogsaa denne reiste sig og gik bort for at blive færdig i rette Tid til at gaae i Kirke. Saa blev jeg alene tilbage med Corpus Juris, ham kunde jeg tale med, ligesaameget som jeg lystede, men det var just ikke hans Selskab, som jeg attraaede.

Præstefrøkenen og Kapellanen talte altid i Jargon naar de var sammen med Fremmede, og sagde aldrig et fornuftigt Ord. De lo ad deres egne Dumheder, saa de var lige ved at springe i Luften. Præstefrøkenen gik aldrig mer i Kirke, naar Kapellanen prædikede, siden hun en Søndag nær havde faaet ham til at le under Fadervor paa Prædikestolen.

Hun ka' ju'nde taale mig! Du skal sige til Tøsens Forældre, at de allerede ligger og forlyster sig sammen. Gør di da det? spurgte Maren interesseret. Det gør di vel nok! Ja, jeg ska' sgu forlyste dem! nikkede Maren og saa ond ud. Naar kommer du? Paa Søndag, tænker jeg. Jeg gaar i Kirke med det samme. Det er saa længe siden, jeg har hørt et Gu's Ord.

De svarer fra Kirke til Kirke. Ovre paa Vejen kommer en Kvindeskikkelse til Syne. Hun skyder en Hjulbør foran sig. Tungt aser hun sig fremad. Midt paa en Bakketop standser hun, retter sig i Vejret og ser sig omkring, Vinden blæser hendes Kjole ind mellem Benene og river Sjalet fra hendes Skuldre. Det sidste Bedeslag forstummer. Langeligt hyler Blæsten.

Jeg blev i høi Grad forbavset ved at se disse Rester af en ældre Kirke, som Ingen havde fortalt mig noget om. Det var klart, her var en Dobbeltkirke, en Kirke i to Etager med et fælles Chor og en Aabning i Midten, af samme Slags som Helligaandskirken i Visby, som jeg kjendte fra Herholdts Tegninger og Høyens fortræffelige Beskrivelse.

Jeg kender jo ikke nogen videre her i Byen, vedblev Otte Iversen af danske at være. Aa, nej. Mikkel mente, det kunde have sin Rimelighed. Han tav, og de fulgtes ad helt op til Frue Kirke uden at sige noget. Hm! Otte Iversen rømmede sig. Har De ikke Lyst til at følge med hjem, hvor jeg bor og drikke et Bæger Vin? Han talte i en anden Tone nu, koldere og som det lod mismodigt.

Hvis De da ikke foretrækker straks at køre hjem til Præstegaarden? Præsten aabnede Øjnene og stirrede stift hen paa hende. Hvad syntes Deres Naade om min Prædiken, sidst De var i Kirke? spurgte han og havde øjensynlig slet ikke hørt hendes Spørgsmaal. Deres Præken? spurgte hun forbavset. Ja, den Søndag De tog Clara hjem med til Næsset? Jeg synes altid godt om Deres Prækener ...