United States or Botswana ? Vote for the TOP Country of the Week !
Og for hende stod det dog som noget selvfølgeligt, at maatte han gaa sin egen Vej, kunde det ikke være andet ja, saa maatte han opgive Navnet, saa var Slægten uddød. Men hendes Kærlighed var stærk nok til at ofre hendes Forhaabninger Han rejste sig fra Sofaen og gik i Mørket rundt omkring i Værelset, han stødte paa Møblerne uden at mærke det, væltede Stolene og rejste dem igen mekanisk.
Jordemoderen kaldte ham et Haneæg, fordi han var saa urimelig lang og spids af et nyfødt Barn at være. Og Forældrene og hele Slægten sagde, at han var forbyttet af Troldpakket. Men selv anede han intet. Han løb og legede den lyse Barndom igennem som de andre Børn, frydede sig over Solen om Sommeren og over Sneen om Vinteren. Men han var urimelig bange.
-Han og han løftede Haanden mod den døde Generalstabsofficers Billede døde heller ikke for Fædrelandet, men for sin Tro, som han havde mistet. . . Fru Urne havde maaske ikke forstaaet eller hendes Tanker var blevet hos Sønnerne, for hun sagde: -Men naar de rejser, baade Vilhelm og Christian, saa er der slet ingen Unge af Slægten tilbage i Landet.
Opbinding desværre ofte nødvendig, maa bestaa af lette Kviste eller smaa Stokke, der ikke sættes mere end m 0,2 opad Stilkene. Deling og Udsæd. Gran-eller Løvdække. Er først fuldt udviklede andet Aar. Phlox . Slægten falder naturligt i to Dele, de lave foraarsblomstrende og de høje sommerblomstrende.
Jeg holder saameget af Onkel Frantz ... sagde Fru Rositta mildt. Ja, han er saamænd ogsaa et rigtig erkegodt Menneske ... En Mand ender altid med at blive det, hans Kone gør ham til! Nu skal vi snart ha' Sølvbryllup. Ja, det skal I jo ... i April? Ja; og hele Slægten skal samles, baade Heinemann'erne og Uldahl'erne. Det bliver da morsomt ...
Som i legemlig Smerte rejste han sig i Sædet og rokkede klagende frem og tilbage.... Ja, mislykkedes det, det kunde han se, saa var Slægten død død ude Men det kunde ikke mislykkes, det maatte lykkes. Og for tusinde Gang hamrede de samme Tanker som Ildhamre i hans Hjerne....
Han syntes, det ligesom rislede igennem ham, naar han hørte hendes forfærdelige Ord. Andre Aftener kunde Stella fortælle. Hun fortalte om den Høgske Slægt, om dens Storhed, om dens Ælde. I en af Landets skønneste Kirker laa Slægten begravet igennem mange Led, deres Vaaben var malet paa Væggen, hele den gamle Kirke var deres Gravkammer.
Tapetet er skjoldet af Fugtighed og gaaet fra enkelte Steder ved Loftet. Paa et lille Bord i en Krog staar en Del Fotografier alle forestillende den mandlige Del af Slægten i Soldateruniform. De grupperer sig rundt om Foden paa en stor, forgyldt Vase fuld af Papirsblomster og Judaspenge. Møblerne er samlet sammen rundt fra de andre Stuer.
"Jeg forstaar det saa godt," hun drag Haanden ud af Muffen og glattede dens sorte Skind med sin Handske: "det maa være meget lettere at blive til noget, naar man saadan har Aarhundreders Forfædre, som ser ned paa En." William svarede ikke, Frøken Falk blev ved at glatte paa Muffen, saa saá hun paa skraa ud paa ham og sagde: "Og De er jo den sidste af Familien?" "Ja Slægten er død."
Familien levede ubemærket, nogle drev Handel, andre drev Haandværk, der var vel ogsaa studérte Folk imellem, thi Slægten var stor; men intet ragede op, alt var det ganske middelmaadigt og stilfærdigt. De fleste havde vel endogsaa glemt deres store Stammenavn. Men henimod Slutningen af det forrige Hundredaar kom en enkelt Gren af Ætten til Kræfter.
Dagens Ord