United States or Sudan ? Vote for the TOP Country of the Week !


Han standsede og vendte om med mig. "Evangeline, jeg var saa vred paa Dem i Gaar," sagde han, "jeg var lige ved at rejse fra London og overlade Dem til Deres Skæbne, men nu, da jeg har set Dem igen ", han tav. "Saa synes De, at Paris ligger langt borte!" sagde jeg uskyldigt. "Hvad har de fortalt Dem?" spurgte han strengt, men han følte sig ikke rigtig tilfreds.

Om Aftenen, naar han dødtræt kom op paa sit Hummer, kunde han sidde længe med Lysestumpen tændt foran sin Stump Spejl, og han betragtede lykkelig sit Ansigt. Han plejede med Ømhed hver Skønhed hos sig selv, og for hver Drikkeskilling værnede han sine Hænder baade med Lilliemælk og andet. Værtens Søn kom hjem. Han rejste rundt som Kelner og kom nu fra London bare paa Besøg.

Her tænkte vi, at vi i alt Fald kunde være sikre, men det viste sig, at vi ikke var mere sikre dér end i London eller Nagasaki, for i Løbet af den første Uge opstod der en Ildebrand i det Hotel, vi boede i, midt om Natten, og det var anden Gang siden vort Bryllup, at det lige med Nød og neppe lykkedes os at slippe derfra med Livet. Den næste Dag drog vi til en anden By i Devonshire.

Provsten og flere Praester gik ind i Salen, hvis Dor blev staaende aaben, saa det hvide Ansigt paa sin Pude laa som stirrede det opmaerksomt frem gennem begge Stuer. Hans Hojaervaerdighed mumlede et Skriftsted, og Praesterne havde foldet Haenderne. Saa vendte Hojaervaerdigheden sig, og henne ved Vinduerne talte han, omgiven af Embedsbrodrene, om Haerens Bevaegelser og Konferencen i London.

Han skrev som sædvanlig kort og forretningsmæssig at paa Grund af et Personskifte ved Fabrikken var det bedst, at jeg allerede om fire Uger reiste til ham i London.

"Hvis én af disse Fedtklumper havde en Gnist af Liv i sig, vilde den gaa lige til Helvede," sagde Lady Ver, da vi gik ned ad Trappen. "Tænk engang! Slips og Alterduge i London! Det var heldigt, at de ikke kunde spise til Middag i Aften.

Efter Grevens Død de var kun gifte i tre Fjerdingaar havde Fru Eva opholdt sig saa noget nær overalt: hun havde levet i St. Petersborg, i Neapel og i Wien, særlig i Paris og Rom, kun London syntes hun at have undgaaet.

"Fristelsen er er er Aa, De véd saadan jeg véd ikke, hvad jeg skal sige " "Hvor det er kedeligt!" sagde jeg beklagende. "Jeg haabede, at jeg kunde faa det at vide af Dem særlig hvis De selv er en Fristelse saa maa De jo vide det " Han saá tilfreds, men dog lidt forvirret ud. "Ser De, naar De er alene i London, saa vil maaske en eller anden Mand gøre Kur til Dem."

Drei Raben! hele Scenen med Stephensen stod lyslevende for mig. Tydskeren smaalo: »Det skulde jeg mene, men jeg vidste ikke af, at De havde været dèr. Længere Tid?« »Et Par Aar, jeg gik paa Polytechnicum det er nu fire Aar siden jeg tog derfra«. »Hm. Jeg var der et Par Aar før spillede hos Lauterbach .... Det var noget Andet end London saadan en Opera! Ak ja, ja, ja

Der var en gammel Sir Thomas Farguarson, som kom paa Branches, og han opfattede Fru Carruthers dunkleste Vittigheder, selv om de var saa dunkle, at ikke engang jeg forstod dem, og han var Skotte. Maaske er de kun saadan, naar de har rødt Haar. Da jeg sad oppe paa Stenten, sagde Malcolm pludselig: "Jeg hører, at De vil tage til London, naar De rejser herfra.