United States or Namibia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Da Schrøder og Ida kom ind i Køkkenet, stak Karl von Eichbaum Hovedet ind ad den anden Dør: Man vilde gerne ha'e The, Schrøder, sagde han; og Schrøder, der satte Ærtetruget, mumlede noget om, at nu skulde der vel være The til Middag. Men Ida gjorde en Thebakke istand og bragte den ud til von Eichbaum, der laa paa Græsplænen saa lang han var. -Det er dog altid Dem, der er god, sagde han.
Tjeneren laa og mumlede og nikkede, og Erik begyndte at rokke med Hovedet, mens Lysene osede; Lidt efter lidt tabte han Bevidstheden og Hovedet faldt ned paa hans Bryst. Men da han pludselig vaagnede ved at støde sit Hoved, der dinglede, mod Fliserne, skreg han og fór hvinende ud af Salen. Jacques gav sig til at pusle om Liget og samlede omhyggeligt alle Relikvierne sammen paa Bordet.
En smuk Dag spurgte Berg William, om han turde rejse med Faderen. "Deres Fader ønsker at rejse," sagde han lidt nonchalant, "og jeg tror, at Rejsen vilde være gavnlig, meget gavnlig for ham." "Rejse ," mumlede William, og det var ham, som om han pludselig skulde kvæles ... "jeg " "De tør altsaa ikke," spurgte Berg barsk.
Endelig var jeg midt paa Natten sunken hen snarere i en Sløvheds Døs end i en Halvslummer, da den unge Hertz kom ind og sagde: Han har kjendt mig Fader er ved sin Bevidsthed, kom med ind. Den Syge smilede svagt, da han saae mig og sagde: »Kjære Fenger!« »Minna,« mumlede han kort efter. Hun kommer nok imorgen, sagde Fru Hertz.
Minna stod endnu tæt ved Vinduet med Ryggen mod det, op mod en gammeldags Commode, der var fuld af værdiløse Nipssager og af afblegede, tilsmudsede Photographier. Til dens Kant støttede hun sig med begge Hænder og saae ned paa Gulvet. Jeg skal være ulykkelig og gjøre Andre ulykkelige, mumlede hun, som om hun talte med sig selv.
Og nu havde han købt sig en Parleur og glædede sig til en skønne Dag at overraske hende med sine Kundskaber: Bonjour, madame v. Leunbach, comment vous portez-vous ce matin? mumlede han henrykt over sin Viden. Hvorpaa han bredt smilende krøb ned under Dynen og faldt i Søvn.
-Hm, mumlede Karl, der stadig spiste: hun vil vel ha'e et Par Smørstikkere til Vaaben over Døren. Fru von Eichbaum vidste ikke selv, hvorfor hun ikke viste Karl tilrette; men hun sagde kun: -Ja, Fordringerne er jo forskellige. Generalinden kom, mens de sad ved Thebordet endnu. -Men lad Jer ikke forstyrre.... -Ja, sagde hun til Ida, man har allerede hørt saa meget godt om Dem.
Tak, kjære Ven! mumlede jeg og vendte Ansigtet bort fra det svage Skjær, som Lygten kastede ind i Værelset, det er saa kjønt af dig, at du midt i din Bekymring jeg veed jo, hvor meget du tager Del
"En Wagner, der begynder paa en urimelig Tid, antager jeg," mumlede han fraværende. "Nej, det var 'Carmen' men vi spiste først til Middag med min min Formynder, Hr. Carruthers." "Aa." Vi spiste begge i nogen Tid Teen var grønligt sort og lunken det er intet Under, at han er dyseptisk. "Mon Børnene er hjemme?" spurgte han lidt efter. "Ja," svarede jeg, "jeg var inde hos dem, før jeg kom ned."
Da strakte Præsten Haanden ud, lagde den paa hans Skulder og bøjede Hovedet frem imod ham. "Hvad siger du?" spurgte han. Men Thomas stod og mumlede som før. Han vilde give sit Liv for at vide, hvad han vidste nu, og være langt, langt borte. Da først saa Præsten, at han var drukken. Han trak Haanden til sig, som havde han brændt den, og veg et Skridt tilbage.