United States or Central African Republic ? Vote for the TOP Country of the Week !
Det skal udnytte en ny Opfindelse en kemisk Sammensætning til Fremstilling af Næringsmidler." "Er det saadan, at man kan gaa med et helt Rugbrød i en Pebermynteæske? For det har jeg læst om i 'Familie-Journalen'." "Nej, saa vidt er man nok ikke endnu. Jeg kender for Resten slet ikke noget til det, jeg bliver først sat ind i det, naar jeg nu imorgen kommer paa Fabrikken.
Han skal ogsaa være kommen morderligt efter det paa Fabrikken det er jo med Opfindelser, saa der er Sjans, forstaar De ... Det er skam glædeligt for min Søster i hendes Stilling som ubemidlet Enke det er jo noget, hun ligefrem kunde takke Vorherre for, om det nu kunde blive ..." "Jeg vidste ikke, at han var forlovet med Deres Søsterdatter," sagde Flyge. Hans Stemme var ganske rolig.
Som han havde tænkt sig det havde han været til Latter paa Fabrikken. Og det havde kostet ham store Anstrengelser at faa Direktøren bort fra, at det var ham selv, der havde fremkaldt Artiklen for at gøre Reklame. I al Fald maatte han være fremkommen med Udtalelser, der kunde have givet Anledning dertil, havde man sagt.
"Jeg kan ikke blive paa Fabrikken. Jeg kan ikke mere arbejde sammen med de Mennesker." Hansen-Maagerup bøjede tavs Hovedet. Han havde ikke tænkt paa det før, men han følte, at Bøg afgjort havde Ret. "Og Opfindelsen?" dristede han sig endelig til at spørge. "Opfindelsen ja. Den er vel foreløbig ikke det værd, som Patentet koster. Men jeg giver ikke efter. Jeg sælger den ikke til Aktieselskabet.
Og naar det saa viste sig, at det var et andet, ligegyldigt, kunde han næsten harmes over Bøgs Ro. Han kendte ham ikke igen: han, som ellers kunde være saa ilter ... Men Tiden trak ud, og der kom ingen Besked. Bøg besørgede hver Dag sit vante Arbejde paa Fabrikken, men Direktøren var tavs. Og Bøg kunde ikke overvinde sig til at spørge. Tilsidst blev Ventetiden ham dog for lang.
Jeg vil have mit Arbejde betalt, og Fabrikken skal have en rimelig Fortjeneste. Lad den beregne sig sin Anlægskapital og en halv Snes Procent, saa mener jeg, den kan staa sig ved Forretningen. Men hvorfor skulde disse Aktionærer høste saa at sige hele Fordelen? Eller jeg? Hvad er mit Arbejde i Grunden værd?" "Jeg synes dog ..." "Maagerup Du maa ikke sige mig imod.
Ogsaa fandt man det mærkeligt, at der kunde tillægges ham revolutionære Anskuelser ... han maatte dog i det mindste være fremkommen med uforsigtige Ytringer ... den Slags Ting fandt et Blad vanskeligt paa af sig selv ... Og man havde meget bestemt ladet ham vide, at for Revolution var der ingen Brug paa Fabrikken ... Hansen-Maagerup turde slet ikke tale til ham mere.
"Det kan være, der er dem, som knap nok vil kunne mærke det. Men det er altid et Fremskridt. Og jeg synes dog, jeg har Lov til at være glad over det." "Det har Du," sagde Hansen-Maagerup løftet, "og Du har fortjent alt, hvad Du kan faa ud af det." "Ja ser Du, jeg har jo ikke selv Kapital, saa jeg kan udnytte Patentet. Men jeg vil tilbyde Opfindelsen til Fabrikken.
Hvordan Bøgs Navn vilde flyve rundt og blive nævnet med Ære hvordan man vilde fejre ham paa Fabrikken hvordan maaske en skønne Dag en højtstaaende Person vilde lade ham tilsige, fordi han var bleven greben af Beundring for hans Snille og ønskede at støtte ham paa hans fremtidige Løbebane ... Men da Bøg var gaaet, grebes Hansen-Maagerup af Gru.
Han havde under de sidste Ord hørt nogle Udbrud af Misfornøjelse. Der var bleven slynget et ironisk Spørgsmaal op til ham, og man havde leet. Men alt dette var ham ligegyldigt nu. Om han saa ikke vilde kunne overbevise en Eneste af dem, der sad og hørte paa ham: han maatte dog tale. Og han gik over til at omtale, hvordan nu Opfindelsen vilde virke indenfor Fabrikken.
Dagens Ord